Debatindlæg

Hej Bluko :)

Ja, jeg har haft mega dårlige erfaringer med cipralex/cipramil. Så meget, at jeg på et tidspunkt blev interviewet til forbrugerrådets blad TÆNK om det.

Jeg har haft angst i mine svære perioder i livet (har også lange perioder, hvor jeg ikke har haft angst), og så er jeg efterfølgende ret sikker på, at når cipralex/cipramil så for alvor sætter skub i hjernens signalstoffer (serotonin), ja så sparker det også virkelig gang i min angst, der var høj nok i forvejen, fordi der var så mange uafklarede ting i mit liv på det tidspunkt.

Jeg fik mega skræmmende tanker, selvmordstanker og blev så angst, at jeg intet kunne overhovedet. Lægerne syntes, jeg skulle blive ved med at tage det, men når jeg forsøgte, blev de sorte tanker værre og værre og værre. Til sidst måtte jeg insistere på at stoppe, ellers ville jeg være blevet for selvmordstruet ganske simpelt.

Så fik jeg beroligende i stedet for. Og DET virkede. For jeg var jo netop urolig, bekymret. Benzodiazipinerne var meget effektive. Desværre lidt for effektive, for det gav lægerne også bare los af og glemte at sige, at de var meget vanedannende. Så blev jeg ekstra angst, når ikke tog dem. De hed fx Oxapax.

Min vej ud af det hele var rigtig god samtaleterapi på daghospital i en blandet gruppe. Jeg er lykkelig for den psykiater, der kunne se, at det var samtale, jeg havde brug for og ikke bare piller.

Den dag i dag bander jeg lykkepiller væk, fordi de gav mig de selvmordstanker. Det er et sort, sort kapitel i mit liv at tænke tilbage på.

I dag er jeg stadig disponeret for at få angst, når jeg bliver presset/stresset og hvis omgivelserne i mit liv ændrer sig meget voldsomt med sygdom og død i familien, men okay, hvem bliver ikke påvirket af det.

I dag har jeg det godt, men jeg er nødt til at tage min medicin: Og den medicin er motion dagligt, uanset om jeg gider, og så er det at gribe telefonen og snakke med nogle forstående mennesker (samtaleterapi) og så ellers yoga og afspænding og bare lave hyggelige og rare og sjove ting i stedet for at rode for meget med problemer.

Medicin virker så forskelligt på folk, så jeg vil ikke gøre mig klog på din situation. Jeg kan bare sige, at mit tilfælde var omkring 2003, hvor lægerne ofte bare blev ved med at insistere på, at man skulle tage cipralex/cipramil i 2-3 uger, før man kunne vurdere effekten. Også selv om fik det vildt dårligt. Den holdning håber jeg er ved at ændre sig, nu hvor bivirkningerne af lykkepiller virkelig er ved at komme frem i medierne.

Held og lykke med dig :)

kh Peter

Hej Peter
Tak for dit svar, jeg er også helt sikker på at angsten kom efter opstart først på citalopram og derefter på venlafaxin. Så nu håber jeg at perikum og psykolog samt hypnose kan få mig tilbage til livet igen, jeg trænger bare til at det sker snart. Min familie er ved at være noget belastet af min situation.
Knus BLUKO.