Debatindlæg

Debatforum:  Behandling

Perikum erfaring?

Written by BLUKO 5. maj 2014 10:29

Hej jeg er lige startet op på perikum for 10 dage siden. Jeg har ikke kunnet tåle de præperater som min psykiater har haft udskrevet til mig (citalopram-venlaflaxin- cipralex). Syntes at jeg har fået lidt positiv effekt allerede af perikum, men har også fået noget mere indre uro i kroppen(Har min læge ind over, han mente dog at han også kunne udskrive en kalk tabellet til mig som ville have samme effekt). ER der nogen som har samme erfaring med perikum som jeg. ER nu oppe på 3 stk velzina.
MVH
BLUKO

Ikke så ringe..

Written by Bellacci 6. maj 2014 00:56

Hejsa Prøv at læse forum igennem. Der er nogle gode tråde med forskellige meninger :-).
At din læge har udtalt sig sådan, kommer ikke bag på mig . Midlet er jo ikke godkendt til behandling af depression på vore kanter. Desuden er der lavet en undersøgelse på et tidspunkt, som forholder sig yderst skeptisk til produktet. Omvendt er der en større tysk undersøgelse som viser det modsatte, og det er i øvrigt helt normalt at det bruges til behandling af af depression i Tyskland (og andre lande). Du vil møde et hav af forskellige holdninger, såvel blandt professionelle som blandt os 'almindelige' mennesker. Min psykiater er ganske åben over for det. Ikke at han på nogen måde anser det for at være en mirakel kur , men han anerkender faktisk, at det for nogen kan have fin effekt.
Min personlige holdning; Jeg har været på cymbalta i mere end 7 år (non stop). For ca. 1 år siden stoppede jeg behandlingen. Efter en hård kamp , havde jeg egentlig nogle ok måneder. Dejligt med et liv uden bivirkninger :). En lille krise i mit liv, kombineret med manglende efterfølgende terapi (da jeg stoppede med cymbaltaen. Jeg vil anbefale terapi til ALLE som stopper med længerevarende brug af nerve medicin) gjorde at jeg fik lidt tilbagefald for nogle måneder siden. I min stædighed, i forhold til ikke at ville starte på (kemisk ) medicin, valgte jeg at give perikon en chance sammen med fiskeolie.
Personligt er jeg ikke i tvivl om at det har haft en positiv effekt. Når jeg bliver ked af det, bliver jeg aldrig "slået ud". Det giver uden tvivl et løft og jeg må give det rosende ord med på vejen.

For mit vedkommende, må jeg også anerkende at det ikke helt har samme effekt som cymbalta. For nogen er det sikkert godt, for andre kan det være farligt spil.
Hvis det er et alternativ, til at starte på nervemedicin igen, under de omstændigheder at der ikke er tale om svær depression, kan jeg ikke se hvorfor man ikke skulle give det en chance (det er dog vigtigt at man sætter sig ind i de komplikationer der kan opstå, i forbindelse med brug af anden medicin samtidig!).
Ligeså, hvis det er et alternativ til anden nervemedicin som man ikke kan tåle, ligesom i dit tilfælde, ja så mener jeg da også det er et forsøg værd.

Giv det et par uger mere. Jeg tager 4 kapsler Velzina til natten, sammen med 2 fiskeolie.

Pas på dig selv. Mærk efter konstant og vær ikke "for stolt" til at indrømme, hvis ikke de virker på dig :-).

Good luck :-)

Svar

Written by irsten 6. maj 2014 08:09

Hej Bluko

Jeg har forstået dit indlæg sådan, at du ikke er i tvivl om værdien af perikon, men at du efterlyser folk, der har oplevet indre uro i forbindelse med perikon.

Jeg synes, at din læges udtalelse er underlig. Jeg tror ikke på, at en kalktablet giver indre uro. Skal lægens udtalelse forstås sådan, at han/hun mener, at uroen ikke skyldes perikon, men selve det at du tager nogle tabletter (altså en slags psykisk virkning af tablet-indtagelse)?

Eller skal lægens udtalelse forstås sådan, at han/hun mener, at perikon har samme virkning som en kalktablet?

Nå, men bortset fra det, så kan jeg fortælle, at jeg ikke har oplevet indre uro i de ca. 10 år, jeg tog perikon.

Hvis jeg var dig, ville jeg give perikon nogle uger mere. Når du har taget perikon i 4-5 uger på denne dosis (3 stk. , som er den almindeligt anbefalede dosis ved en regulær depression) skulle den positive virkning gerne være sat ind i fuldt omfang. Hvis du til den tid stadig har uro, kan årsagen muligvis være, at din dosis er for høj. Du kan prøve at nedsætte din dosis til 2 stk. eller f.eks. skiftevis 2 og 3 stk., sådan at du tager 3 hver anden dag, og 2 de andre dage.

Mange hilsner

Irsten

Part 2

Written by Bellacci 6. maj 2014 20:41

Hej igen.

Ved ikke om det var en hentydning til mit svar Irsten, men i så fald at det var, så lad mig bare svare dig konkret Bluko, i forhold til dit indlæg;

Jeg har personligt ikke oplevet indre uro.

"Har min læge ind over, han mente dog at han også kunne udskrive en kalk tabellet til mig som ville have samme effekt".
Ovenstående to linier, tolkede jeg således, at det var din læges hensigt at negligere den positive virkning fra perikon. Deraf mine tilhørende bemærkninger.

Det andet "fyld" jeg kom på til dig i mit svar, var alene for at dele erfaringer med dig, da det jo er det din overskrift henviser til.

Håber alt er vel ved dig :-)

Præcisering

Written by irsten 7. maj 2014 09:17

Hej Bellacci og Bluko

Jeg har ikke skrevet nogen hentydninger til dit svar Bellacci ;o)

Når jeg formulerede mig, som jeg gjorde, var det, fordi jeg havde svært ved at forstå følgende passus:

”Syntes at jeg har fået lidt positiv effekt allerede af perikum, men har også fået noget mere indre uro (Har min læge ind over, han mente dog at han også kunne udskrive en kalktablet til mig, som ville have samme effekt.”

Som jeg skrev, synes jeg, at det er en underlig udtalelse fra en læge. Jeg mener ikke, at en kalktablet kan give indre uro.

Mange hilsner

Irsten

Part 3

Written by Bellacci 8. maj 2014 00:41

Helt enig Irsten :-)

siden sidst :-)

Written by BLUKO 11. maj 2014 18:55

Hej igen tak for jeres svar. Tror at min læges mening var at en kalk tablet har ligeså stor værdi som perikum (dog ikke min mening).
Jeg er gået ned på to stk om dagen, da jeg syntes at uroen var uholdbar. Jer er generelt meget sensitiv over for medicin,så tænkte at jeg måske kan nøjes med to, ser det an selvom det er lidt hårdt lige nu, har nu taget det i 16 dage syntes at virkningen er dalet lidt. Øv øv. Jeg vil bare så gerne at jeg kan få hjælp fra perikon, samtidig med psykolog og hypnose.
Knus BLUKO

Hej irsten og andre

Written by BLUKO 11. maj 2014 20:07

Da jeg også har angst, sammen med depression, ville jeg lige høre om der er nogen som har erfaring med perikon og hjælp på angst. Jeg har selv forstået det sådan at perikon ikke har dokumenteret effekt på angst, så derfor har jeg valgt hypnose mod angst og håber så at perikon sammen med hypnose kan hjælpe mig med at få kål på både angst og depression. Alt erfaring har interesse.
Knus BLUKO

Et svar

Written by irsten 12. maj 2014 08:26

Hej Bluko

Øv, det er ærgerligt, at virkningen er dalet. Men du ved selv bedst, hvad du kan leve med. Der var jo netop en sandsynlighed for, at du er en af dem, der måske ikke skal have en lige så stor dosis som normalt.

Jeg vil være ærlig: I de ca. 12 år, jeg har interesseret mig for perikon/perikum, har jeg desværre aldrig læst en beretning, der tyder på gode erfaringer med perikon ved angst.

Jeg har set mange forespørgsler og mange indlæg fra folk, der ville forsøge sig med perikon mod angst, men jeg har aldrig hørt om gode resultater ved angst, desværre.

Håber trods alt, det lykkes for dig at få en god virkning ved hjælp af terapi også.

Irsten

Tak for svar

Written by BLUKO 12. maj 2014 08:41

Hej Irsten
Dejligt med et hurtigt svar, det er også det jeg har læst mig frem til, og må desværre nok snart finde en anden udvej end perikon. Er temmelig desperat efter at der snart sker noget, føler at jeg er ved at blive sindsyg, af alt den angst. Men jeg er også angst for de antidepressive midler som man kan få,da jeg bliver dødsyg når jeg får dem. :(
BLUKO