Debatindlæg
Skitzotypi
Written by
DepMås
16. maj 2014 23:58
Hej alle der læser dette
Min søn, der nu er blevet 18 år, blev sidste år diagnostiseret - Skitzotypi.
Jeg er dybt ulykkelig i dag. Blev det også den anden dag :'(
Han sagde til mig, uden at der var snak om noget i den retning, at han i hvert fald ikke ville komme herhjem igen nogensinde, når han flytter. :'(
Ikke noget med at jeg havde skældt ud, eller noget som helst. Jeg hæver aldrig stemmen, overfor mine børn.
Nej, dette kom lige ud af det blå.
Har han ingen følelser for mig??
Han sagde her for ca 3 mdr siden, at han ikke elsker mig, og at det har han aldrig gjort :'(
Hvad sker der???
Vi har altid givet kys og kram, i min lille familie. ALTID. Og har altid sagt godnat, med et . jeg elsker dig. Det gør vi dog stadig. Men sønnen på 18 år, siger ilm.
Er han helt tom for følelser?? Ingen empati??
Jeg har tudet et par gange i dag, over det :'( Kan slet ikke tænke på andet nu.
Jeg har depression i forvejen, og dette gør det bestemt ikke bedre :'(
Jeg kan genkende dette
Written by
Anonym
24. jun 2014 20:14
Hej.
Jeg har selv depression og får Citalopram 40mg. Jeg kan godt genkende de manglende følelser og omskifteligheden i forhold til det, man føler for sine nærmeste. Jeg er blevet frarøvet mine følelser for bl.a. min kæreste, hvilket er svært, når man bor sammen og elsker hinanden. Dog ved jeg, at både medicinen og depressionen hæmmer de dybe følelser, heriblandt kærlighed, sand glæde, lykkefølelse, det at være ked af det osv. Man er bare i et slags "whatever"-stadie, synes jeg, og derfor kan det sagtens være derfor, din søn giver dig den kolde skulder. Depression og antidepressiver ødelægger mange forhold, særligt ægteskaber, så måske kan bevidstheden herom gøre det lettere for dig.
God vind herfra