Trist og gået i stå
Written by
Tænksom88
18. maj 2014 17:40
Hej derude. Jeg er helt ny her, så jeg ved slet ikke lige, hvad jeg skal sige og gøre og hvordan. Ved heller ikke helt, hvad jeg har af forventninger, men tænker, der måske er nogen her, der har eller har haft det ligesom mig. Jeg er en universitetsstuderende på 25 år, som altid har haft et godt og trygt liv med masser af gode, nære venner, en sød familie og et godt humør og hoved. Sidste forår var jeg i praktik i udlandet og efter jeg er kommet hjem i efteråret er det bare gået ned ad bakke. Jeg har ikke rigtig kunnet finde mig selv i alt det jeg laver og finder mig ofte trist til mode uden rigtigt at vide hvorfor. Efter et totalt nedbrud i januar, gik jeg til lægen og startede hos en psykolog, da jeg nok har en mild - men dog eksisterende - depression.
Jeg føler mig ofte meget alene og trist, selvom jeg er omringet af mennesker, der holder af mig. Jeg føler mig fjern fra mine ellers nære relationer - jeg har det som om, jeg ikke er til stede, ikke har noget at byde på (har ellers altid haft rigtig god selvtillid) og føler mest af alt, at jeg sidder fast. Mine veninder er enten i faste forhold, starter nye forhold op eller lever sjove singleliv - altsammen noget, der ofte er samtaleemner. Men jeg er bare helt ved siden af. Jeg kan ikke overskue at møde mænd, og samtidigt er det eneste jeg har lyst til en kæreste. Men har mistet håbet for, at det sker og det skaber jo bare en ond cirkel.
Jeg er bare ensom og gået i stå på trods af, at jeg har gode venner, jeg kan tale med de her ting om. De prøver at forstå, men kan ikke rigtigt.
Jeg håber, nogen vil svare et eller andet. Har vist bare brug for at vide, at der er andre, der har det sådan.
Tusind tak og en masse god tanker til jer allesammen. KH Tænksom88
Kender det!!
Written by
Madsen
18. maj 2014 18:31
Hej Tænksom88,
Jeg kender ude mærket din problemstilling. Men føler sig ofte ensom når humøret svigter en. Man føler alle ens venners liv flyver afsted, mens man selv sider fast. Det er ligsom om man ikke rigtig er på bølgelængde. De ikke forstår en. Derudover bliver angst for det ikke vil lykkes for en og man ikke bliver det gode gamle jeg igen. Jeg kender det, men husk alting ændrer sig.
Det er en ond cirkel, men det er heldigvis blot forstillinger, som du kan lære at ændre.
Skriv hvis du har lyst.
Kh Madsen
Tak for svaret
Written by
Tænksom88
18. maj 2014 18:41
Tusind tak for dit svar Madsen. Det er rart at vide, at der er andre, der har det på den måde. Jeg synes, jeg prøver at gøre ting, der får mig til at få det bedre: spiser sundt, ses med folk jeg holder af i små flokke, motionerer osv. Men i går tænkte jeg, at jeg savnede at gå i byen og feste, hvilket jeg så gjorde (plejer jeg at elske!!). Det var sjovt i et par timer og så pludselig stod jeg midt på dansegulvet og tårerne pressede sig på og jeg fik en kæmpe klump i halsen. Følte mig så ensom og ulykkelig. Jeg skyndte mig at gå og stod og græd i garderoben og hele vejen hjem på cykel. Hvad sker der?! Jeg forstår det slet ikke...
KH Tænksom88
Hej
Written by
Madsen
18. maj 2014 19:13
Hej Tænksom88,
Kort sagt, sker der ikke noget, du er blot ked af det. :-)
Det sker ofte når man får noget alkohol og SKAL morer sig og alle andre fester, så føler man sig endnu mere ensom. Man vil så gerne være en del af livet igen, men alligevel føler man sig langt borte. Man prøver at tænke på "det hele ikke er noget lort" og jo mere man gør det, desto mere trænger tankerne sig på.
Jeg kender det godt og prøver selv at undgå alkohol når jeg har det skidt. Ved det er skide svært når det ofte er sådan man er sammen med sine venner.
Kom til at tænke på min psykolog har fortalt mig at gråd er en fin adfærd, som fremkommer når man har brug for sin floks opmærksomhed. Elefanter gør noget ligende :-)
Er ikke nogen ekspert, men jeg synes det lyder, som om du presser dig selv for hårdt. Du er okay og der er ikke noget galt med dig. Det er okay at være ked og du skal nok blive god igen.
Kh Madsen
Hej igen
Written by
Tænksom88
18. maj 2014 22:33
Tusind tak Madsen. Jeg synes faktisk du lyder meget ekspert agtig :) Føler ofte min psykolog ikke rigtig fatter mig og min problemstilling. Jeg har jo hverken selvmordstanker eller er sygemeldt. Ude fra klarer jeg livet rigtig fint, men mit sind og min tilstand for tiden fylder nærmest alt. Min krop skriger på at komme tilbage til at feste, have sex og bare være den glade mig. Men jeg kan slet ikke komme i gang med det. Kender du det?
Hvis andre også vil skrive med om det her, er I så velkomne. masser af tanker til alle. KH Tænksom88
udvikling
Written by
Skovtrolden
19. maj 2014 15:26
Umiddelbart tænker jeg på at det kan skyldes du har rykket dig bevidsthedsmæssigt, - sådan at de vante omgivelser og værdier måske ikke længere opfylder dine behov?
Grunden til at jeg fik den tanke, er at du skriver det startede efter du havde været i praktik i udlandet - altså efter du havde været ude af sammenhængen.
Hvis dette er tilfældet, kan det jo være en styrke på lang sigt, og man kan se din krise-agtige tilstand som et led i en personlig udvikling.
Måske har du helt andre behov ligenu, end at møde en fast partner eller nyde det sjove singleliv? Måske er det dybest set andre udfordringer du søger ligenu i livet?
Måske er du ikke direkte bevidst om hvad det præcist skulle være, men måske er der nogle ønsker et sted?
Jeg ved det ikke, kommer bare med nogle bud udfra det du skriver :-)
Jeg kender godt følelsen af at føle sig udenfor, og ikke føle de andres værdier egentlig er nogen der siger en noget videre, det er meget sårende og man føler sig ensom og forkert.
Men nogengange hjælper det at møde nogle andre slags mennesker der tænker lidt anderledes og giver en ny vinkel på tingene, jeg håber du finder vejen videre, det er ikke sjovt at føle man sidder fast, - men det kan måske være en nødvendig følelse for at man får rykket sig videre... :-)
Kender det!!
Written by
Madsen
19. maj 2014 18:07
Yes, jeg kender det Tænksom88
Håber det går bedre i dag. :-)
Men jeg tror ikke du skal tage det så negativt. Det er okay, du ikke lige magter det nu. Det kommer du til, hvid du giver dig selv fred.
Jeg har det selv på samme måde, men fordi jeg er så utålmodig og så gerne vil, går det ofte i vasken for mig. Jeg siger ikke man skal begrave sig selv, men acceptere at humøret ikke er perfekt endnu. Der er gode dage og dårlige dage.
Du sidder ikke fast, for alting ændrer sig. :-)
Kh Madsen
Hygge er vigtigt!
Written by
Krogh
19. maj 2014 20:12
Hej Tænksom88 (og jer andre) :)
Jeg kender det også alt for godt - veninder der kun kan snakke om alle de fyre, de dater, slankekure eller hvor hårdt det er med lektier. Men et råd jeg har fået fra min psykolog er - ud over at lave ting som er lystprægede, så altså det du har lyst til lige nu og ikke det du plejede - og så at lave ting med vennerne hvor man er "ligeværdige": tag til en koncert, løb en tur, spil et spil eller andet hvor man gør noget aktivt sammen som du kan være med i på lige fod med vennerne. Det giver virkelig en positiv oplevelse, jeg følte mig næsten helt "normalt" og nyforelsket i min kæreste da vi var til en koncert sammen i sidste måned. Jeg håber du kan bruge ideen. :)
Og så tror jeg det er vigtigt at vi fokuserer på de gode og positive ting - alt det vi kan, alt det vi klarer - og være glade og stolte over det. Jeg har selv stadig svært ved det, men det hjælper alligevel lidt. :)
Kh Krogh
Du er ikke alene
Written by
mtj
20. maj 2014 15:23
Jeg kan 100% sikkert godt sætte mig ind i, hvordan du har det. Jeg har haft et så trygt og harmonisk liv, som man overhovedet kunne ønske sig, men alligevel føler jeg mig ødelagt inden i. Livet giver ikke mening, og fremtiden virker håbløs. Mine drømme synes langt væk, og alle (bortset fra min kæreste) føler jeg mig ikke længere tæt forbundet med. Jeg føler mig meget alene. Jeg kan nok ikke give dig så mange gode råd. Det er rigtig godt, at du tager hånd om dine problemer. Det er bare så vigtigt. Og selvom omgivelserne måske ikke helt forstår, hvad problemet er, er min erfaring alligevel, at det hjælper at åbne op og fortælle, hvordan man har det. Ønsker det bedste for dig og håber du får det bedre snart :)
I er nogle rigtige gode mennesker
Written by
Tænksom88
22. maj 2014 22:13
Kære alle.
Hold op, hvor er det altså dejligt, der er mennesker som jer, der gider bruge tid på en, I slet ikke kender. Kan ikke forklare, hvor meget det betyder i en tid, hvor man føler sig helt helt alene om ens tilstand.
Jeg tror, det eg har brug for er at acceptere, at jeg for det første har ændret/rykket mig, som Skovtrolden så fint observerer. Og så måske forsøge at gøre gode ting for mig selv og ikke presser mig selv unødigt. Må jo bare forholde mig til, at der er en grund til, jeg ikke har overskud til de helt store sociale ting og ikke lige lever det liv jeg plejer.
Problemet med det er bare, at det bliver lidt selvforstærkende - jo længere tid, der går hvor jeg ikke har nogen kontakt med mænd, desto dårligere tænker jeg om mig selv... Kender I det? Jeg ser på mine veninder og de har bare det hele: søde kærester, flotte kroppe, tøj, rejser, lever livet. Og jeg føler, jeg er helt ved siden af....
Jeg håber, I alle har det godt og har nydt solen. Jeg var ude og nyde det med veninder og bedst som jeg sad der og var glad ser jeg min ekskæreste med en ny kæreste. Solbrun og forelsket. Åh, det slog godt nok pusten ud af mig...
Har det på samme måde
Written by
Vexoe
2. jan 2016 22:51
Jeg kan 100% sidde mig ind i din problemstilling! Jeg føler mig også ektramt udenfor og alene. og er træt af den følelse. Det eneste jeg ønsker mig er en kæreste og jo længere der går jo mere ensom føler jeg mig, mine veninder har stort set alle kærester og virker så lykkelige. Jeg har ellers altid været hende den sjove som stort set altid har haft en kæreste, men efter jeg kom ud af mit sidste forhold er jeg stoppet ved ikke om jeg er bange for at blive såret igen? men jeg er glad for at hører jeg ikke er den eneste der sidder med hen her følelse (self ikke på jeres vegne) tiden går bare langsomt og føler jeg sidder fast.. håber det snart går over på en eller anden måde