Debatindlæg

'Du må ikke være med, du er dum og ikke god nok'' De ord har fyldt min hverdag hele min barndom og videre til mine teenage år og det eneste jeg kan spørger mig selv når jeg ser i spejlet, ''Er jeg ikke god nok, hvorfor må jeg ikke være med'' hver morgen vågnede jeg op til det samme igen. Det var ikke mere kun eleverne der var efter mig det var os mine forældre. Jeg følte at de sagde hverdag at jeg ikke var god nok og at jeg gjorde dem flov sagde de til mig, mine forældre kommentede altid min mad og sagde at jeg var overvægtig og mine venner var forkerte at gå med for de ville mig ikke andet end dårligt. hvorfor vil ingen på jorden mig noget godt? hvorfor er alle onde? det offentlige lorte system har svigtet og trukket i 100 år. altid afvist var jeg, fik aldrig hjælp. er stresset, kan græde af ingenting...da jeg boede på opholdssteder kaldte pædagogerne mig osse åndsvag, at jeg selv var ude om mine problemer, at jeg var uartig og sikkert erfor ingen gad være min ven.. jeg har aldrig talt grimt til folk, eller behandlet dem dårligt.. de fortalte mig hvor dårlig jeg var, at jeg burde lave om på mig selv..og det samme skete alle de andre steder, de tager aldrig godt imod dig, de er enorm nedladene, de er helt ligeglade med om man har det svært.. jeg følte slet ikke de viste medfølelse eller gadlytte til mig..det er vikelig hårt når alle opføre sig sådan overfor en der har brug for hjælp..overfor mennesker som har det svært. hvordan kan dem som skulle hjælpemig sige sådan til mig? jeg troede ikke systemet behandlede en sådan. det er ivertfald ubehagelige plevelser jeg har haft de steder. jeg tror ikke på nogen vil noget godt, jeg tror ikke på nogen vil behandle mig godt..hvordan skal jeg stole på folk?

52Jeg sidder alene i min seng.Jeg har mascara ned af hele ansigtet, fordi jeg sidder og tuder så meget at jeg ikke kan trække vejret.Min kæreste forlod mig for godt og vel en måned siden, og i dag startede vi i skole igen. Vi går i klasse sammen. Det var det mest forfærdelige nogensinde at se ham igen i dag, for vi har ingen kontakt haft siden bruddet.Jeg har været så ked af det og nede i en måned, og jeg sidder nu seriøst og overvejer selvmord. Jeg kan ikke klare det mere.Det lokker så meget at gå ned og hente et glas med piller og fylde dem i mig. Hver dag beder jeg til gud om at dø i løbet af natten, eller at der vil ske et eller andet så jeg dør. Jeg kan ikke mere. Og nej, jeg leder ikke efter opmærksomhed, jeg er helt knust, og jeg blev nødt til at få det ud. det 5 år siden. Han er hele tiden i mine tanker. Kan ikke holde op...gider ikke og vågne om morgenen

ved ik hvad jeg vil med det her, men vil gerne have nogle trøstende ord og sympati det vil varme meget