Debatindlæg

Debatforum:  Mine tanker

Ensomhed/livslede

Written by Cata 22. jun 2014 15:17

Hej

Lad mig starte med at undskylde for dette indlæg da det desværre er blottet for humor og rummer narcisistiske træk.
Jeg er en 27 årig ung mand der skriver i forhåbning om lidt vejledning.
Igennem de sidste 10 år af mit liv er jeg løbende blevet mere og mere deprimeret. Jeg har prøvet forskellige psykologer og anti-depressive medikamenter for at løse mine problemer. Jeg er af den overbevisning at min livslede og depressive adfærd skyldes lavt selvværd som jeg føler bliver forværret jo ældre jeg bliver.
Før i tiden har jeg kunne komme ovenpå igen og fortsætte, men på det seneste føler jeg mig tappet og drænet for overskud og håb om forbedring og jeg finder det vansligere at være til og have lyst til at være til.
Når dette er sagt kommer jeg fra en varm og sund familie, som jeg ikke kan bære at skulle bebyrde ved at tage mit eget liv. Dette har resulteret i, at jeg føler at jeg automatisk er i færd med at fortærre alle bånd og menneskelige relationer for at lade dem om afskedigelsen, som at vende en kæreste imod én for at undgå lasten ved selv at skulle tage intiativet til at slå op. Dette er en led og uansvarlig adfærd jeg ikke kan gøre mig fri af og jeg ikke aner hvordan.

Nuvel. Jeg skriver, som sagt for, at få lidt vejleding da jeg er løbet tør for løsninger på hvordan jeg skal håndtere mine problemer og jeg ved ikke hvem jeg skal tale med dem om. Jeg føler jeg er ved at sprænge af selvhad og ensomhed at jeg ikke kan holde det ud længere.

Hej Cata

Written by Cosey 24. jun 2014 23:59

Så vil jeg starte med at sige, at du ikke skal undskylde for dit indlæg. For det er jo det du har på hjerte og det er på lige niveau med alle andre indlæg og spørgsmål. Som udgangspunkt .... mange af os døjer med lavt selvværd og depressioner. Så det vil alle kunne forstå her. Så stil dig et sted hvor du kan sige: Ja ok, det er så sådan jeg har det. Det er bare hårdt men det er sådan det er. Det gør jo ikke dig til et ringere menneske. Det er bare sådan det er. Det er jo svært at sige og foreslå hvad du skal gøre for at få det bedre, men i dit sted ville jeg finde en god terapeut. en du har tillid til og kan tale godt med. God kemi og ligeværdighed. Relationen til personen er næsten mere vigtig end titlen på vedkommendes eksamensbevis. Man når længst når man får hjælp... modtager hjælp. Du skal have nogen der støtter dig. Giv ikke op selvom det måske ikke rykkede helt vildt med de psykologer du har været hos. Ting tager tid og psykiske ting tager ekstra lang tid. Så de frø der er sået hos en psykolog er måske noget tid om at spire før du er klar til at arbejde med det.
Taler du med din familie om hvordan du har det? Eller går du og lader som om du har det godt for at de ikke skal bekymre sig?
Nogle gange kan man blive mere bekymret hvis man ikke får at vide hvad der foregår. Ved de hvor skidt du har det?
Forhør dig måske blandt andre om de har gode erfaringer med terapeuter i dit område.

Bedste hilsner fra Cosey

Hejsa Cata-2

Written by jannickh 17. dec 2015 23:32

Jeg oplever også en masse ensomhed her hvor jeg bor tros det at jeg bor i et bomiljø - troede det var et Bofælleskab men nej det var det ikke, :-(

Forsøger dog at finde venskaber her - men det er ikke let
slet ikke hvis man forventer et nej,

Min selvtillid er ødelagt ret meget altid fået at vide jeg er ikke er go nok nok mest sådan i deres underbevisthed når de siger ting hvor de faktisk angriber mig med deres fordomme, altså at de dømmer en på forhånd, inden man for talt færdig de afbryder en jeg for ikke talt færdigt derfor afbryder jeg så dem da jeg ikke fik sagt det færdigt jeg var igang med at sige - de er så bedre til at sige til mig at jeg ikke skal afbryde men lytte de har jo selv lige afbrudt mig i min samtale, men glemt det, så jeg ikke fik det sagt færdigt og så opstår der misforståelser, og ofte er det vildt obverdrevet sådan som de oplevdede
den besked jeg gav til dem for kun 5 min siden, - det er ikke at i orden alle os jeg skal ikke afbryde andre midt i en samtale,

Jeg håber at din ensomhed har fortaget sig og at du i dag ser flere mennsker som du er Social sammen med ?

Svar gerne hvis du ser min besked til dig her.

KH

Jannickh

Hejsa Cata-2

Written by jannickh 17. dec 2015 23:32

Jeg oplever også en masse ensomhed her hvor jeg bor tros det at jeg bor i et bomiljø - troede det var et Bofælleskab men nej det var det ikke, :-(

Forsøger dog at finde venskaber her - men det er ikke let
slet ikke hvis man forventer et nej,

Min selvtillid er ødelagt ret meget altid fået at vide jeg er ikke er go nok nok mest sådan i deres underbevisthed når de siger ting hvor de faktisk angriber mig med deres fordomme, altså at de dømmer en på forhånd, inden man for talt færdig de afbryder en jeg for ikke talt færdigt derfor afbryder jeg så dem da jeg ikke fik sagt det færdigt jeg var igang med at sige - de er så bedre til at sige til mig at jeg ikke skal afbryde men lytte de har jo selv lige afbrudt mig i min samtale, men glemt det, så jeg ikke fik det sagt færdigt og så opstår der misforståelser, og ofte er det vildt obverdrevet sådan som de oplevdede
den besked jeg gav til dem for kun 5 min siden, - det er ikke at i orden alle os jeg skal ikke afbryde andre midt i en samtale,

Jeg håber at din ensomhed har fortaget sig og at du i dag ser flere mennsker som du er Social sammen med ?

Svar gerne hvis du ser min besked til dig her.

KH

Jannickh