Debatindlæg

Hej, mit navn er Daniel.
Jeg er 22 år og bor på bornholm.

I hele mit liv, har jeg lidt af depression. Blev først rigtig klar over det, da jeg var 15-16.

Det har været en rigtig lang, og hård tur.
Kom først i behandling som 20 årig.
Min erfaring er at alle depressioner etc. Er unikke. Der er forskellige grader og niveauer af hvordan man har det. Ligesom farverne og konturerne på et maleri.
Der er ikke to tilfælde som er ens.

I mit tilfælde var min udvikling gået i stå. Mentalt og fysisk udbrændt.
Kunne ingenting. Knap nok føre en samtale.
Lå bare herhjemme, og ventede på at få det bedre. Det skete bare aldrig.
Prøvede at gøre nogle ting. Ændrede min kost, dyrked mere motion. Intet hjalp. Så søgte jeg hjælp sommer 2012. Blev sat på medicin med det samme, og gik til løbende samtaler med min psykiater. Fik det stadig ikke bedre.

Indtil maj i år.
Begyndte at interessere mig lidt i alternativ behandling. Efter man har prøvet alt, og fulgt alle anbefalinger, bliver man desperat.
Man tænker virkelig 'nu kan det være nok. Der må være noget som virker!'. Vil ikke finde mig i min depressive tilstand længere.
En ven anbefalede mig drikke aloe vera. Det er en stærk detox.
Har været på det i 2 1/2 måned nu, og får det bedre for hver dag.
Det ændre kroppens syre-base balance.
Slå det op på nettet "aloe vera benefits" og læs selv. Der er simpelthen for meget at skrive.

Det har givet mig energi, så den udbrændthed, håbløshed og bitterhed, der har ulmet årevis indeni mig, er ved at gå væk.
Det giver mig faktisk energi, til at fokusere på de problemer jeg har har.
Noget som antidepressivt aldrig gjorde for mig.
Siger ikke, at det ikke virker, men at det bare ikke kan stå alene. Ikke for mig ihvertfald.
I næste uge begynder jeg på mælkebøttesaft, som også er en stærk detox. Kan nemlig slet ikke få nok nu!

Der er håb forude for alle! Nogen gange, er det man mindst forventer, den største hjælp.

Det handler ikke om at tro, men om at mærke.
Lad være med at blive et produkt af psykiatrien. De kan gøre meget, men i sidste ende er det kun dig selv, der kan gøre en forskel.
Man er nødt til at gøre sig sine egne erfaringer, for det kan psykiatrien ikke hjælpe en med.

God dag til alle. ;)