Debatindlæg

Hej Rafa

Hvis jeg forstår dig ret, så står du i en valgsituation, hvor du skal vælge mellem at skrive speciale, selv om du ikke har det overskud, der skal til for at gøre det, og så som anden mulighed arbejde EKSTRA på dit studiejob.

Du skriver, at du har en moderat depression. Selv ville jeg hverken være i stand til det ene eller det andet i den situation.

Min erfaring er, at det er bedst at blive sygemeldt. At komme sig af en depression kan være en lang proces, hvor det ikke blot handler om at blive fuldt funktionsdygtig igen, men også om at ”efterbehandle” hele ens livssituation. Det kan være nødvendigt at tænke grundigt over spørgsmål som: Hvad var det i mit liv, der udløste depressionen? Hvad skal jeg ændre, for at jeg ikke får en depression igen? Efter min erfaring er der en hel række af den slags spørgsmål, der kræver tid og grundig bearbejdelse.

Så hvorfor ikke holde en god lang sommerferie? Og altså hverken skrive speciale eller arbejde! Det gør andre mennesker, og det er sommer!

Du vil sikkert indvende, at din økonomi er stram, og din tidsplan allerede er skredet, og at du er nødt til at være effektiv. Det kræver politikerne, og man er nødt til at gøre, som de siger, for ellers har de visse straffemetoder, der betyder, at man mister S.U.

Men en gammel leveregel siger, at sygdom er hver mands – eller kvindes – herre. Selv med de skrappe sanktionsregler må det være muligt at få orlov, så man kan komme sig, når man er syg.

Personligt har jeg haft mange depressioner, hvoraf en del i min studietid. For mig var det absolut ikke nogen god ide at kæmpe mig igennem studiet under en depression. Det gav ALTID bagslag, i form af ekstra sygdom.

Dog kan jeg kun tale ud fra mine erfaringer. Folk er jo forskellige. Men jeg tror godt, at jeg kan påstå, at den valgsituation med kun to muligheder (enten speciale eller ekstra meget arbejde), du har anbragt dig i, er en del af dit problem og ikke en del af løsningen!

At komme sig af depression handler om at være god ved sig selv – ikke om at være hård ved sig selv!

Mange hilsner

Irsten

Kære Irsten,

Tak for dit engagerede og ambitiøse svar.

Det er rigtigt at jeg har en moderat depression, det var i hvert fald hvad lægen kom frem til. Muligvis er den i den mildere ende, for jeg er i stand til at tage på arbejde uden problemer. Jeg får medicin, hvilket jeg tror gør en forskel på den front. Jeg tror jeg er en af dem som er i stand til at føre en nogenlunde normal hverdag, selvom de negative tanker kører på højtryk i mit hoved. Jeg er altså fysisk i fin stand, kan også dyrke sport osv., hvilket jo er rart.

Mht. valget speciale/ikke-speciale, så er valgmuligheden med at arbejde ekstra et meget gennemtænkt valg, idet jeg ved at det at gå på arbejde og have en struktureret hverdag hjælper på mit humør og mine tanker. Jeg har været studerende gennem mange år og har tilbragt lidt for meget tid alene i hjemmet, og derfor har jeg det faktisk bedste, når jeg kommer ud blandt andre mennesker og har en funktion. Mit job er ikke stressende og jeg har søde kolleger, så jeg har det altid godt, når jeg er på arbejde. Jeg ville aldrig overlæsse mig selv med arbejde, slet ikke under en depression, men jeg ville sørge for at arbejde timer nok til, at jeg ville kunne få en hverdag ud af det. Tilmed ville de ekstra erfaringer gøre godt, når jeg skal søge job efter specialet. Jeg et altså ganske sikker på, at det at arbejde lidt ekstra vil være til gavn, da jeg vil opleve en mere normal hverdag uden de mange tænketimer for mig selv.

Det er ingen økonomisk katastrofe for mig at udskyde specialet nogle måneder. Jeg ville også kunne få orlov, så udskydelsen kan finde sted. Dilemmaet er blot, om det er det rigtige at gøre, da der jo ingen garanti er for, at jeg er mere skriveklar i hovedet om et halvt år. Hvis det er medicinen der påvirker min hukommelse og koncentration, så er det jo samme problem til den tid.

Håber du har lyst til at svare på dette indlæg også