Debatindlæg
Bange for at dø
Written by
camginge
13. jul 2014 18:12
Jeg har aldrig lidt af sygdomsangst før, men efter denne depressive periode er denne angst for at blive syg og dø meget, meget overvældende. Jeg fokuserer på alle symptomer fra min krop. For et par måneder siden var jeg sikker på, at jeg havde brystkræft. I denne tid døjer jeg med en voldsom smerte i min venstre kæbe. Den klikker og gør ondt helt ned til hagen og ned af halsen - dum som jeg er, begynder jeg at google disse symptomer, og ganske rigtigt fokuserer jeg på de sider der handler om kræft i ansigt og hals. Jeg er nu rædselsslagen for at det er det jeg lider af, og min angst for at gå til lægen er endnu værre. Jeg er så bange for, at han skal fortælle mig, at noget er helt galt. Min mand siger til mig, at det sikkert er muskelinfiltrationer, men han kan ikke overbevise mig. Havde aldrig troet, at angsten sådan kunne tage over.
Kender det godt
Written by
fbh71
14. jul 2014 15:37
Hej camginge, jeg kender alt for godt til det med at have sygdomsangst. Jeg selv har fået det efter en depression. Man er meget mere fokuseret på symptomerne, så snart der er det mindste. Så ryger tankerne igennem hovedet i sådan en grad, at man tilsidesætter alt andet og bare kører rundt i denne rille indtil man bliver udmattet. Man får sådan sige en voldsom angst hele tiden med spændinger i kroppen, ondt i musklerne, svedtildens, rysteture, dårlig mave og trykken. Og alle de symptomer forstærker bare angsten.
Alle disse symptomer er angsten der gør det, og ja det er svært at sige det til sig selv. For angsten er den som har taget over ens tanker.
Jeg ville gå til læge alle omstændigheder og få undersøgt om det er angst eller depression eller begge dele. Tag gerne en med som kan støtte dig, det har man lov til, og måske endda få de ting med som man ville have spurgt om. Fordi når man er der alene, så glemmer man det meste netop pga. angsten og at du er bange for at gå til lægen. Eller skriv det hele ned og tag det med.
En helbredsundersøgelse hos lægen, så alt kan udelukkes. Og samtidigt i gang med en kognitiv behandling så man kan få udredet det som plager dit liv.
Ønsker dig god bedring :)