Depression, angst, uvirkelighedsfølelse!
Written by
Nike92
15. jul 2014 16:14
Hej alle!
Jeg håber så inderligt, at der er nogen af jer derude som kan sige at I har det på samme måde som mig! Jeg er langt nede, og har sådan brug for at vide at jeg IKKE er skør, at jeg ikke er ved at "visne", eller at der ER håb forude!
Jeg er en pige på 22 år, som lider af meget svær angst, og sandsynligvis også en depression!
Det startede for et halvt år siden, hvor jeg fik et meget slemt angstanfald, og endte på sygehuset. Jeg vidste på det tidspunkt ikke hvad et angstanfald indebar, så jeg gik helt i panik og var SIKKER på at der var ved at ske mig noget meget slemt - at jeg var døende, at jeg var ved at blive skør - bare følelsen af at være på vej væk fra alt! Jeg var i byen aftenen inden, og har altid været en glad pige som elskede at feste og hygge med mine venner. Men efter den dag, har jeg langsomt lukket mig selv helt ned. Jeg fik ikke anfald i et godt stykke tid efter, men jeg holdte mig langt væk fra alkohol.
Efter nogle måneder begyndte angsten langsomt at komme op i mig igen. Jeg begrænsede mig meget mht. venner og familie. Anfaldene blev slemmere og slemmere, og den dag idag, føler jeg faktisk at angsten er der HELE TIDEN. Jeg føler mig ikke TIL STEDE. Jeg føler stort set hele tiden at alt er uvirkeligt, eller at jeg ikke har forbindelse til omverdenen eller min egen krop! Jeg er bange for at jeg er ved at blive skør/sindssyg. Jeg forestiller hele tiden mig selv indlagt, eller død!!:-( jeg er så sikker på at noget slemt hele tiden vil ske mig! Føler jeg er i et sort hul, og at det her er mit liv nu! Jeg er begyndt til psykolog, har været det én gang. Ved godt det langtfra er nok, men har brug for at høre, at andre er i samme sted!!! PLEASE
Jeg vil have mig selv tilbage! Den glade pige som altid lavede sjov!
En god vilje, opbakning fra familie og vender.
Written by
Anonym
15. jul 2014 19:01
Det kan godt lade sig gøre, hvis du får den hjælp og forståelse.
Det er nemt at sige, men du skal selv kæmpe og tro på dig selv.
Der skal tro, håb og kærlighed til.
Håber det lykkes for dig.
Hilsen Hans
Hej med dig!
Written by
Niklas
25. jul 2014 18:49
Jeg har det PRÆCIS på samme måde som dig! Det er fuldstændig vanvittigt!! Jeg fundet dette gamle link http://www.depnet.dk/universe5/mailbox/16510/default.aspx og det har givet mig lidt trøst, at jeg altså ikke er ved at blive psykotisk eller ligende. Men jeg vil virkelig gerne i kontakt med dig, da jeg har lidt af generaliseret angst i mange år og også har problemer med alkohol(for tiden). Jeg har lige været på højskole i et halvt år og jeg havde den fedeste tid! Før det var jeg indlagt i 4 måneder sidste sommer(havde en meget svær og meget ubehandlet depression kombineret med helt absurd meget angst). Det kan lade sig gøre at komme ud af boblen igen, jeg har selv prøvet det! Jeg var bare sådan en kæmpe idiot, at droppe min medicin, uden jeg havde snakket med nogen om det, da jeg ikke havde brug for det mere(troede jeg).
acceptere dig selv
Written by
Anonym
25. jul 2014 19:21
jeg har det på samme måder som dig. Jeg har altid været meget åben , frisk, glad og med på sjov. Jeg bryder mig ikke om at sige at jeg har en depression , jeg vil hellere sige jeg har mistet mit fodfæstne og troen på mig selv.
Sådan som jeg har det nu går jeg pt rundt og føler mig forkert - på alle mulige måder og hele tiden. Jeg er ikke som jeg gerne vil være (glad, åben, sjov, positiv, overskuds agtig, sund, trænet osv). Så i mange sammenhæng og selvskaber føler jeg mig forkert og uperfekt. jeg tror at ved at starte med at acceptere at jeg ikke er som jeg gerne vil være kan jeg på den måde først komme videre i at arbejde med at blive anderledes. Man kan ikke være glad hvis man er ked af det, man kan heller ikke være åben, frisk og imødekommende hvis man ikke har noget overskud pga. f.eks. en depression.
så mit råd, start med at acceptere de føelser du har og få arbejdet med dem og på den måde udvikle dig til at være den du gerne vil være. men husk også man jo hele tiden ændre sig gennem livet
Tak!!
Written by
Nike92
27. jul 2014 20:12
Hej Niklas og Nuella! Hvor er det rart at vide!!! Havde næsten opgivet håbet om at få svar herinde!
Niklas, jeg er også lige startet på medicin, og fik godt af vide, at man aldrig måtte stoppe pludseligt, fordi det kunne gøre det hele meget værre end det startede med! Jeg har været hos lægen og det ér en depression jeg har, blandet med angst, sandsynligvis panikangst! Det er en forfærdelig kombination med de to ting!! Jeg startede sidste fredag med citalopram og har så efterfølgende fået noget beroligende også -og de første dage var et HELVEDE!! Jeg havde det så skidt, både fysisk og psykisk. Altså, det kan slet ikke beskrives! Jeg slapper lidt mere af nu, men jeg har ofte overvejet om jeg bare skulle blive indlagt, fordi jeg synes det var så svært at være i, og så svært at kæmpe! Og den der følelse af ikke at være til stede, den gør det hele meget mere "virkeligt". Jeg prøver fortsat selv at kæmpe, for det var i forvejen et nederlag (for mig) at starte på medicin, så jeg vil simpelthen kæmpe mig igennem. Men det er så svært når depressionen virkelig trænger sig ned over en, og ind i hele ens sind! Det er en uhyggelig sygdom!
Nuella, du er virkelig ret! Det handler om at starte med at acceptere at tingene er som de er, og så må man arbejde derfra! For mig er det bare så nyt, så jeg har lige skulle slappe af før jeg kunne begynde at tænke sådan, fordi min angst har været SÅ sprudlende i mig! Og så er det bare så fandens svært, at acceptere noget uventet og negativt!
Men hvor er jeg bare, som sagt, så glad for jeres svar!! For man tror virkelig ikke det er lys eller håb forude, selvom alle siger det!
Lige en ting mere!
Written by
Nike92
27. jul 2014 22:04
Glemte lige at sige, at jeg har kigget på linket, og har faktisk læst det før! Det giver virkelig ro! Selvom man helst bare vil ud af det her! Det som der har hjulpet mig de sidste par dage, det er at hver gang det er rigtig slemt enten med angsten, eller med de negative tanker fra depressionen, så har jeg fået af vide af en sygeplejerske som jeg har snakket meget med, at man skal HUSKE at tænke på, at det er sygdommen der gør det. At det ikke er sådan det er, men at det er sygdommen der får dig til at tro det! Bare lige et godt råd, hvis det også kunne hjælpe jer lidt på vej!
En anden ting er, at i kan se nogle af de afsnit fra DR1 "sådan er det skøre sind" på nettet. Det med Dennis Knudsen og Emma Leth, det er SÅ godt, og giver også lidt ro! Selvom man altid tror at man selv har det værst, og at man er undtagelsen der ikke kan blive reddet!
..
Written by
Nike92
28. jul 2014 19:22
Ja nu skriver jeg lige igen!
Jeg sad lige og kiggede på hjemmesiden "angstforeningen", og der kan man gå ind og læse om gode historier, om hvordan folk er kommet ud af sin angst! Og faktisk er der en historie jeg tror i også ville få noget godt ud af at læse! Her er linket: http://angstforeningen.dk/forum/viewtopic.php?f=24&t=5407#wrap
Hej med dig!2
Written by
Niklas
28. jul 2014 22:19
Hej igen Nike92. Det kan være et helvede at starte op i medicinsk behandling! Jeg er selv lige startet igen og det har ikke været sjovt, men nu tror jeg det er ved at blive bedre. Jeg skulle bare igennem en masse præpærater og vente i omkring 6-7 måneder før jeg fandt noget medicin som hjalp mig. Det skal så også siges, at jeg var virkelig modstridig de første 3-4-5 måneder og nægtede at gå op i dosis og sådanne ting, da jeg stadig ikke gad have medicin. Er stadig ikke "for" medicin, men har indset at nogle gange er man så langt ude, at det er nødvendigt. Så længe man selv husker at gøre en indsat, for at få det bedre selv.
.
Written by
Nike92
29. jul 2014 21:10
Ja lige præcis! Man må virkelig være stærk det første stykke tid. Håber også snart mit vender!
Har du også perioder hvor du kommer til at tænke rigtig meget over din tilstedeværelse, idet at du ikke føler dig tilstede?
- jeg gør rigtig meget, og det er bare ved at drive mig til vanvid! Synes virkelig det her er hårdt. Det er hårdt, at være i en tilstand man ikke bryder sig om! Det jo en kamp hver dag.
.
Written by
Niklas
30. jul 2014 09:36
Ja sådan nogle perioder har jeg også!! Det er så uhyggeligt. Er jo ikke i tvivl om jeg er mig og jeg... ja hvad skal man så eksistere. Men nogle gange bliver følelsen bare så stærk, så man nærmest kommer i tvivl!
Har du måske lyst til at skrive mere et anden sted?
.
Written by
Niklas
30. jul 2014 10:02
du kan finde min facebook profil, hvis du klikker på mit brugernavn
Hej Niklas
Written by
Nike92
4. aug 2014 11:48
Jeg er egentlig mest interesseret i at skrive herinde, da jeg er ret ny i alt det her, og helst vil holde det så privat som muligt. Jeg synes ikke det er "pinligt", men foretrækker bare mest at holde det herinde uden at få sat ansigter på, hvis du forstår :-)
Men jeg vil meget gerne skrive videre over her, da jeg synes det er rart at snakke med folk der har det på samme måde, så man ved man stadig er et "menneske"!!
Derealisation/deoersonalisation
Written by
Derealiseret
27. nov 2014 06:26
Jeg vil meget høre fra folk som lider af depersonalisation eller derealisation.
Dereaisation/depersonalisation
Written by
Derealiseret
27. nov 2014 17:08
Hej allesammen,
Jeg er blevet ramt af derealisation/depersonalisation (uvirkelighedsfølelse) i forbindelse med en række panikanfald som startede i sommers. Jeg prøver at finde andre folk her i DK med disse frygtelige symptomer, som skulle have lyst til samle sig og lave en støttegruppe, evt. på facebook til at starte med. Der er næsten ikke noget information at hente om disse symptomer på dansk, så det bedste vi kan gøre er at samle os og dele viden. Kontakt mig på derealisationdk@gmail.com
Bedste hilsner.
Jeg har det på samme måde!
Written by
Linea123
5. aug 2015 06:20
Kære Dig.
Jeg er kun 15 år, men jeg har det præcis på samme måde som du har beskrevet. Må jeg spørge om du har fået det bedre? Har du fået hjælp? Jeg kan ikke holde det ud mere, derfor ville et godt råd hjælpe.
Mine erfaringer med angsten
Written by
Tomss
5. aug 2015 15:16
Hej
Jeg har haft angst i mange år og det er gået meget bedre efter jeg har lagt min kost om. Mange små måltider og ingen sukker.
Jeg har nemlig fundet ud af at min angst kommer lige efter at jeg har spist kulhydrater.
Hvis du også oplever samme problemer, så prøv at Google:
adrenergic postprandial syndrome
Mvh
Tomss
Pyha!
Written by
FrkLou
16. okt 2016 19:11
Hvor er jeg glad for at jeg ikke er den eneste der går med angst og uvirkelighedsfølelse! Kan læse at det ikke er farligt. Og det troede jeg. Snøft!