Debatindlæg

Tilbageholdelse af viden om alvorlige bivirkninger

Siden 1982 er der til WHO's center for overvågning af bivirkninger, UCM, indberettet langt over en halv million bivirkninger, alene på antidepressive midler.

I henhold til Lægemiddelstyrelsen blev der i Danmark i 2008 indberettet 134 bivirkninger, fordelt på 58 sager ved indtagelse af de 13 mest almindelige i Danmark solgte "lykkepiller", kaldet antidepressive midler (til sammenligning kan det nævnes, at Ekstra Bladet i december 2007 offentliggjorde en undersøgelse, hvori nævnes indberetning af bivirkninger i perioden 2001-2006, og hvor tallet var på 45.549 indberetninger). Der blev i 2008 indberettet 214 bivirkninger på 91 sager ved syv af de mest anvendte antipsykotiske midler.

Blandt generne for antidepressive midlers vedkommende nævnes eksempelvis diarré og hovedpine, men ellers forekommer der ingen hovedvægt af særlige symptomer i de sager, der er blevet indberettet i 2008, og som spænder vidt. For antipsykotiske midlers vedkommende er klagerne lige så mangfoldige, men der er dog en lille majoritet i klager over overvægt, samt fire dødsfald, hvilket må siges at være den ultimative bivirkning.

Men det skal her fremhæves, at det ikke er alle bivirkninger, som indberettes, da mange læger foretrækker at ignorere disse og hellere ser dem som udslag af patientens livsstil eller underliggende "sindslidelse".

Alvorlige bivirkninger nævnes derimod ikke, selv om disse er veldokumenterede.

I 1999 udgav dr. Olav Spigset eksempelvis den eneste undersøgelse foretaget i Skandinavien, som blev offentliggjort i Drug Safety i marts samme år. Heraf fremgår det, at Spigset havde foretaget sin undersøgelse på universitetshospitalerne i Umeå og Trondheim. Her havde han undersøgt såvel bivirkninger som langtidseffekt af SSRI-præparater hos 1202 mennesker med i alt 1861 indrapporterede klagepunkter.

Spigset fandt, at 22% havde neurologiske skader, 19,5% psykiske symptomer, 18% mave-tarm lidelser, 11,4% hudlidelser, mens 9,8% var fordelt på en lang række andre lidelser. Efter opremsningen af den procentuelle fordeling af symptomerne, nævner dr. Spigset, at flere havde udviklet parkinsonisme (antallet uspecificeret i undersøgelsen, red. 's anm.), samt at langtidseffekten, efter ophør med indtagelsen af midlerne, kunne strække sig i årevis, hvilket dr. Spigset dengang kaldte seponeringsproblemer, men som man i USA har fundet ud af, skyldes skader på kroppen og hjerneskader.

For en anden, og her i Danmark totalt hemmeligholdt bivirkning, er den indflydelse som hjernemedicinen har på hjernen.

Med særlig tilladelse fra den amerikanske psykiater Peter Breggin bringes derfor et oversat kapitel fra dennes bog, Brain-Disabling Treatments in Psychiatry, hvor Breggin nøje beskriver disse ødelæggelser. Kapitlet omhandler kun de herhjemme meget populære antidepressiver, der i årevis er blevet udskrevet til hvem som helst mod hvad som helst, hvorimod vi senere skal vende tilbage til de antipsykotiske, der lige nu vinder større og større udbredelse som afløsning for de antidepressive midler.

Optakt til Peter Breggins kapitel:

For at forstå hvordan psyko­farmaka ødelægger hjernen er det nødvendigt at forstå mekanismen bag eksempelvis antidepressive midler, kaldet SSPJ:

Hvis man forestiller sig hjernen som et lag af blonder (eller medisterpølse) mod hinanden, så har man mellem lagene noget, som hedder den synaptiske kløft. På hver sin side af lagene sidder neuroner, som inde i hjernen sender budskaber til hinanden. Når et neuron affyrer et budskab gennem en receptor, optages dette af en receptor i det nærliggende neuron. På den måde bliver et budskab sendt fra et neuron til et andet med serotonin som bærer henover mellemrummet, den synaptiske kløft. Overskydende serotonin fjernes før et nyt budskab bliver sendt. En "genoptagelseskanal" i et neuron opsuger den overskydende serotonin.

SSRI er designet til at tilføre hjernen mere serotonin ved at hæmme genoptagelseskanalen i at