Debatindlæg

De af jer som har læst min dagbog, ved godt hvilken situation jeg er havnet i mht. min kæreste.

Til andre; jeg fik for 3 måneder siden konstateret en depression, den viste sig ved at jeg pludselig fik alle mulige tanker om mit forhold, og blev meget forvirret. Græd hele tiden og anede ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg startede på antidepressiv først 10 mg, som tog toppen af alle bekymringerne. Jeg får nu 30 mg og har fået det i snart en måned tror jeg.
Mit forhold har ændret sig, jeg føler ikke jeg elsker ham mere og det ville være mest rigtigt at slutte det. Min mavefornemmelse fortæller mig at det nok ville være bedst. Men når jeg tænker på ikke at skulle have ham i mit liv, så bliver jeg ked af det og får det fysisk dårligt. Det mærkelige ved min depression er, at mit humør er godt og så snart min kæreste og jeg er udenbys eller sammen med andre så kan jeg nærmest ikke få nok af ham. Nogle gange kan jeg mærke at jeg kan glæde mig lidt over ting, men min opfattelse af livet er ikke ret positiv og jeg føler egentlig ikke det er noget værd.
Hvis jeg skulle tegne mig selv ville det være en figur med en masse lys og glade smileyer på "ydersiden" men med en sort inderside.
Jeg er så forvirret.

Hvornår får jeg mit liv tilbage som det var engang? Hvornår kommer følelserne for min kæreste igen, hvis de overhovedet gør det? Er så bange for at jeg ikke elsker ham, for jeg har egentlig ikke den store lyst til at være sammen med ham, føler mest jeg gør det for at have noget at lave. Og det er jo forkert :( alt inden i mig siger at vi er vokset fra hinanden og at jeg ikke elsker ham rigtigt, men på samme tid kan jeg bare ikke undvære ham i mit liv. Han var jo hele min fremtid, men det er væk nu

Hjælp..