Debatindlæg

Kan i grine og være afslappede, eller er i nedtrykte hele tiden?
Personligt har jeg det selv sådan at jeg sagtens kan virke glad, grine og være afslappet, selvom jeg ikke har det godt indeni. Mine nærmeste siger at de mærker en klar forbedring, men jeg mærker det ikke selv.

Hej Anonym

Jeg har haft ret mange svære depressioner, men er heldigvis depressionsfri nu ;-)

Jeg har oplevet mine depressioner som en hæmning af både den fysiske, den følelsesmæssige og den mentale del af mig.

Med udtrykket fysisk hæmning mener jeg, at jeg følte mig klodset og tabte ting ud af hænderne. Jeg havde mest lyst til slet ikke at røre mig. Nogle gange lå jeg helt stille i timevis.

Med udtrykket følelsesmæssig hæmning mener jeg, at jeg ikke kunne mærke nogen følelser.

Med udtrykket mental hæmning mener jeg, at jeg havde svært ved at huske og ved at koncentrere mig. Alligevel kørte tankerne på fulde drøn – til ingen nytte, for jeg havde svært ved alting og allersværest ved at træffe beslutninger.

Det første, jeg mistede, var evnen til at være kreativ. F.eks. havde jeg umådeligt svært ved at lave mad. For at kunne lave mad bruger man faktisk sin kreativitet.

Dernæst mistede jeg al spontanitet. Det var meget ubehageligt.

Under en depression kan jeg ikke grine eller være afslappet. Men i specielle situationer har jeg kunnet tage mig sammen, sådan at jeg ganske kortvarigt kunne opføre mig nogenlunde, som jeg plejer - hvis jeg f.eks. skulle til en forældrekonsultation på min søns skole eller lignende møder.

Det er lidt forskelligt, hvordan mine depressioner er blevet behandlet. I ca. 10 år behandlede jeg mig selv med naturmedicinen perikon, som jeg tog forebyggende mod svær depression. Desværre kunne jeg ikke fortsætte med perikon, da jeg ifølge lægerne er nødt til at tage den blodpropforebyggende medicin Marevan, som ikke kan forenes med perikon.

Heldigvis var der ikke problemer med at få lægen til at udskrive et antidepressivt middel der foruden signalstoffet serotonin også øger virkningen af signalstoffet noradrenalin. Min erfaring er nemlig, at jeg er nødt til at have et antidepressivt middel, der øger virkningen af noradrenalin. Det var årsagen til, at jeg var nødt til at behandle mig selv i denne lange årrække, for den psykiater, jeg dengang havde, ville kun udskrive et SSRI, og min erfaring er, at SSRI’er som Cipramil eller Zoloft eller Sertralin kun gør min depression værre.

Jeg tager stadig det antidepressive middel Mirtazapin forebyggende. Om sommeren går jeg ned på en meget lav dosis. Om vinteren skal jeg have lidt mere for at holde mig depressionsfri.

Jeg har også fået en hel del psykologbehandling. Det, der virkede bedst, var behandling hos en psykolog, der brugte kropsterapi.

Jeg har før hørt, at det er de pårørende, der først sporer en bedring hos en depressiv. Men hvis den bedring, de pårørende mærker, kun skyldes, at du tager dig sammen for at virke normal, kan man jo ikke rigtig regne med det. men lad os håbe, at de har ret ;-)

Mange hilsner

Irsten

Hej Irsten.
Først og fremmest tak for dit svar, rart at høre lidt om andres oplevelser.
Jeg ved faktisk ikke hvilken grad min depression er, andet end at jeg er helt sikker på at det ikke er en svær depression.
Dit svar får mig til at tvivle på om det virkelig er en depression jeg har? Jeg kan sagtens opføre mig normalt uden rigtig at tænke over det og anstrenge mig for at gøre det, men kun når jeg er sammen med andre. Så snart jeg er alene så flyver tankerne rundt, primært om mit forhold til min kæreste. Jeg kan ikke længere mærke at jeg elsker ham, hvilket er ret pinefuldt for mig.
Kan en depression vise sig på den måde jeg beskriver tror du?

Hej Anonym

Hvorvidt du i det hele taget har en depression, er umuligt at afgøre i en debat. Nogen må jo have ment det, siden du er blevet tilbudt antidepressiv medicin.

Men nu er du kommet i tvivl. Du skal lige vide, at depression er et yderst forskelligartet fænomen. Symptomerne kan være meget forskellige, så du kan altså ikke afgøre noget om din egen tilstand ud fra den beskrivelse, jeg har givet af min oplevelse af depressioner.

Hvis jeg var dig, ville jeg lige give medicinen en chance. Nu kan jeg ikke huske, hvor længe du har taget det. Men hvis du ikke har oplevet en markant bedring i løbet af f.eks. 6 uger, så vil jeg mene, at noget skal ændres, enten dosis eller præparat, eller måske er det bedst at trappe helt ud af medicinen, når du nu selv er i tvivl om, hvorvidt du i det hele taget har en depression.

Men det er altså vigtigt, at du tager medicinen så længe, at du kan sige: Nu er det afprøvet!

Mange hilsner

Irsten

Jeg føler jeg har mistet mig selv under min depression - det er svært at finde ud af hvad ben jeg skal stå på, fordi jeg har så store humør svingninger. Det er svært at styre. Det ene øjeblik er jeg glad og har overskud - det næste græder jeg og bliver vred og usikker. Det går ud over de nærmeste og har mistet mange veninder i den forbindelse. Mange kan ikke håndtere mine humør ture og bliver trætte af, at jeg er i ubalance ( læs- frustartioner, vrede, ked af det = depressive tanker)

Jeg havde en kæreste for nogle mdr siden, men vi måtte stoppe. Jeg var for svær at være sammen med sagde han. Det var pga. mine humør ture vi gik fra hinanden, men også det at jeg - føler jeg, pga min depression har mistet lysten til intimitet. Jeg vil være i fred , men har samtidig brug for omsorg og bekræftigelse.

Jeg oplever min depression som, at jeg langsomt bliver mere og mere ligeglad med alt, og samtidig lukker jeg mig inde i mig selv og skal kæmpe bare for at være "på" i nogle timer i sociale sammenhænge. Samtidig føler jeg utrolig mange bebrejdelser over for mig selv. Det er den værste følelse, når tankerne begynder og man ikke kan stoppe dem.