Debatindlæg

Debatforum:  Behandling

bivirkninger ved udtrapning af cipralex/citalopram

Written by Anders7 2. aug 2014 08:59

Jeg begyndte for et halvt år siden med cipralex, men havde konstant kvalme og en masse andre fysiske bivirkninger. Den positive effekt så jeg ikke noget til. Derfor besluttede jeg at trappe langsomt ud. Men det gav mig så endnu flere problemer: Kvalme, svimmelhed, synsforstyrelser, prikken i fingerne, underlig uro i ben, mave og bryst, hjertebanken og ekstrem udmattethed i musklerne. Her to måneder efter har jeg fortsat disse symptomer.

Er der nogen der har erfaring med bivirkninger, der varer længere end de to uger der "reklameres" med på indlægssedlerne? Særligt er der nogen der har oplevet ekstrem mathed i muskerne?

Forslag: Tag kosttilskud!

Written by irsten 3. aug 2014 08:32

Hej Anders

Jeg har ikke den slags erfaringer, som du efterlyser.

Men, hvis jeg var dig, ville jeg tage nogle kosttilskud.

Har du fået taget blodprøver til konstatering af, om du mangler vigtige vitaminer eller mineraler? Hvis ikke, er det vigtigt, at du får det gjort. Hvis din depression var forårsaget af f.eks. D-vitamin-mangel, siger det sig selv, at det er vigtigt at kompensere for manglen. Og det siger sig selv, at depressionsbehandling har vanskeligt ved at virke, hvis den depressionsudløsende faktor stadig er der.

Hvis du fik taget blodprøver, og alt viste sig at være i den skønneste orden, kan du stadig mangle vigtige næringsstoffer, for ikke alt bliver kontrolleret ved en blodprøve.

Når man har mange problemer med musklerne, herunder mathed, og uro ved hjertet (hjertet er jo også en muskel), vil det gavne at tage magnesium og det livsvigtige stof Q10. Sådan som jeg husker det, er det vigtigt at tage tilskud af B-vitamin for at hjælpe magnesium med at blive optaget og virke optimalt.

Hvis jeg var dig, ville jeg tage følgende:

• En vitamin- og mineralpille dagligt

• Ekstra tilskud af B-vitaminer (Man skal tage alle B-vitaminerne, da de er afhængige af hinanden for at virke)

• Ekstra magnesium (Ikke Magnesia, der er et afføringsmiddel)

• I hvert fald 100 mg Q10, men gerne 200 mg dagligt

• Fiskeolie af god kvalitet

Jeg ved godt, at det er mange tilskud. Men din organisme er jo helt udtrættet. Og der sker jo ikke noget ved at prøve. Om det hjælper, vil vise sig ret hurtigt.

Mange hilsner

Irsten

Eftervirkninger efter cipralex/citalopram

Written by Anders7 3. aug 2014 10:45

Hej Irsten

Tak for svaret. Blodprøver er ok og jeg er allerede i gang med de ting du skriver. Det stemmer meget fint med hvad jeg har kunnet snuse mig frem til andre steder i forhold til at understøtte nervesystemet og kroppen generelt.

Hvis nogle har erfaringer med langvarige ophørssymptomer kunne jeg godt tænke mig at høre om det. Mistænker det for at være et område som ikke rigtigt kommer frem.

Du har helt ret, det kommer ikke frem

Written by Piapil 25. feb 2017 19:44

Hej Anders
Lige pludselig stoppede tråden. Jeg stoppede med cipralex for 2 måneder siden. Det tog 2 måneders udtrapning efter næsten 4 års behandling.
det var en skrækkeligt tid de 4 år med konstante selvmords tanker .
Nu oplever jeg at jeg har
1. Kvalme
2 konstant selvmords tanker
3 har mistet lysten til alt
4 livslede i de grad.
5 en del aggressivitet
Kvalmen er rigtig slem.

Mit liv blev ikke lettere eller bedre af at tage lykkepillerne , tværtimod og endnu er den ikke blevet bedre af at stoppe her w måneder efter sidste dosis.
Jeg bander min læge langt væk at han ikke foreslog noget andet f.f.eks terapi.
Lykkepiller er det værste lort der findes her på jorden.