Debatindlæg

Debatforum:  Snakkeforum

...

Written by Anonym 24. aug 2014 21:08

I mine studier af mindfulness, er jeg stødt på dette fantastiske digt, der kan inspirere til en måde, hvorpå man kan gribe angst, depression og negative tanker an. Digtet er af Rumi, en sufidigter, og fra det 14. århundrede.

GÆSTEHUSET

Et menneskeliv er et gæstehus,
hver morgen en ny ankomst.

En fryd, en forstemthed, en nedrighed,
et øjebliks bevidsthed kommer
uventet på besøg.

Byd velkommen og bevært dem alle!
Og er det en flok sorger,
der raserer dit hus
og rydder det for møbler,
så giv alligevel hver gæst en god behandling.
Han renser dig måske
og forbereder dig til nye glæder.

Den dystre tanke, skammen, skadefryden,
mød dem leende ved døren
og byd dem indenfor.

Vær taknemlig, hvem der ænd kommer,
for hver eneste er blevet sendt
som en vejleder fra den anden side.