Debatindlæg

Debatforum:  Mine tanker

om smerte

Written by Anonym 31. aug 2014 09:15



Jeg er ked af det og det vil jeg nok altid være. Det er ikke for at være pessimistisk, nej det er som jeg ser det helt realistisk.

Jeg kan fungere nu. Har et flexjob. Kan snakke med msk omkring med og klare mig. Jeg kan røres, smile og grine og være til stede. Men indeni mig er der dette mørke rum. Jeg kikker ind i det mørke rum. Jeg tror faktisk at jeg er derinde for tiden. Men jeg håber og tror at der er noget smukt udenfor rummet som der står i salmen "Blomstre som en rosengård". Det jeg ikke forstår lægger jeg ind i en sang som den.


Lægevidenskaben kan nogle ting i forhold til psykiske lidelse og sygdom. Den kan dianogstisere en sygdomme og lidelser klart men det er ikke altid at den kan ramme netop den lidelse som en person lider af.Det gælder f.eks. min søster der har været indlagt i over et år på den lukkede og som nu højst sandsynligt skal bo på et psyk plejehjem. Den kan medicinere så det hjælper mere eller mindre. Min bror får f.eks. fjernet en del af de frygtelige symptomer på hans skizofreni gennem medicin. Den kan holde folk lidt fast eller støtte dem gennem samtaleterapi. Men den kan ikke fjerne den indre smerte. Den vil være der på et eller andet plan.



Der finde desuden metoder i psykoterapien/psykologien og et væld af tretrins-, syvtrins- eller titrinstips i div. dame- og livstilsblade. Men heller ikke disse kan blive den indre smerte kvit. Jo måske nogle og jo jeg er blevet bevidst om nogle ting i mig og ændret nogle ting i mit liv men smerten er der stadig. Nu er jeg kommet til den konklusion at det er min opgave at lære at leve med noget som er. Endog at arbejde med det som kan tricke mig og forholde mig til smerten på en måde så den ikke får overtaget og jeg bliver helt ødelagt. Men egentligt også lære at leve med smerten.

Men der er så meget jeg ikke kan forstå eller rumme.

Tilbage er så håbet. Det er ikke et håb om at jeg vil blive fri for smerte men engang vil jeg og min bror og søster blive fri for smerten..........

Her er tekst og musik til salmen "Blomstre som en rosengård"

http://youtu.be/8t9YuFCCvCY

Teksten er fra bibelen Esajas Bog der er skrevet for mange år siden. Jeg tænker på hvordan den tekst igennem tusinder af år har trøstet mennesker og givet dem håb.

Nu kunne man så indvende og sige at jeg jo skal gå efter at blive gladere her og nu og det ville jeg også gerne. Folk siger at jeg virker gladere og det er jeg meget taknemmelig for. Jeg arbejder på sagen. Men smerten er der. Jeg tror også at smerten indeni, det der gør ondt indeni, det er en del af at leve og mærke livet for mig.

om smerte fra dagens db

Written by Anonym 9. sep 2014 13:51

Jeg har en fantastisk bog som jeg tidl har nævnt i en db. Den hedder "Livsglæde" og er en samling essays af forskellige forfattere mv. Sommetider tager jeg den frem og læser et kapitel igen for der er så meget i bogen jeg gerne vil huske (på). Bent Melchior, tidl overrabbiner, skriver blandt andet om to mænd der sidder i et tog:

"Den ene kikker ud af vinduet og nyder udsigten. Pludselig kommer der modgående et langt, langt godstog, der spærrer for udsigten.
-Det er mit tog, det er mit tog, næsten råber manden.
-Hvad vil det sige, at det er dit tog? Spørger den anden.
-Jo, siger den første, sådan går det mig altid. Hver gang jeg kan sidde og nyde tilværelsen og glæde mig over livet, så kommer der noget i vejen. Her sidder jeg og glæder mig over det smukke landskab, og selvfølgelig kommer der så et grimt tog og ødelægger det hele.
-Hvad med at kikke ud til den anden side, hvor landskabet er lige så smukt, og hvor der ikke kører modgående tog! svarer den anden stilfærdigt.

Senere i essayet står der om opfinderen af polio-vaccinen, Alfred Sabin, der var jøde, at han fortalte at jødedommen kom til ham gennem det venstre øje, for som barn havde ikke-jødiske børn kastet sten imod ham så han blev blind på det højre øje.

Den sidste del siger mig noget om smerte i livet og om at se og måske også om livsglæde. At det hænger sammen. Jeg mener ikke noget mascochistisk med det, men om en sammenhæng der på en gang er uforståelig og som jeg tror er der.

Det er også mit tog ;)

Written by Skovtrolden 9. sep 2014 21:59

Jeg leder stadig efter den anden side af huset, der kører "toge" allevegne i min verden - eller på den anden side er der måske en motorvej - eller igang med at blive bygget en, eller nogen går igang med at slå græs.
Over huset indledes helt sikkert øvelser med lavtgående helikoptere hvis jeg skulle finde på at nyde himlen istedet for...

Men ja smerten, den er nok en del af livet, og fylder også pænt meget - hos nogle mere end hos andre så vidt jeg kan observere.

Jeg arbejder med at prøve at acceptere det, livet er fyldt med forstyrrelser, smerter og ubehagelige strømme i vandet, det er hårdt men trods alt bedre end at tro idyllen findes og hele tiden blive skuffet.
Den findes i glimt, indtil næste godstog kommer forbi, - det må være rart at være "elastisk" nok til ikke at lade sig gå på af det.

Altså at kunne leve med smerten uden at den fylder og styrer for meget, og det er jo bla. også det du skriver.

Tak for et godt og inspirerende indlæg :-)

"hvordan virker det her?"

Written by DragenDK 7. aug 2015 23:29

Den sande og grundliggende årsagen til smerte skal findes og håndteres korrekt. Den koknitive terapi i din bog lære dig at akseptere omstændighederne med et andet perspektiv, hvilked på længere sigt sjældent er særlig hensigtsmæssig eller produktiv. Lær årsagen til smerten at kende, ved dybtegående og omfattende analyse, til du kender den virkelige årsag.
"Der er mange forureningsfaktorer i vores samfund, fysisk som mental. Så sommetider er den virkelige årsag lidt længere borte end man regner med. Ok, måske behøver man ikke vende hele verden på hovedet, men det kan ofte være praktisk for at få det hele til at henge sammen."