Debatindlæg

Jeg kender en dreng...der blev svigtet

Svigtet af skolen... Hvor han aldrig blev accepteret som den han var,

Svigtet af sine forældre... Hans far fordi han aldrig var der for ham
og hans sikkert alt for overbeskyttende mor.

Svigtet af samfundet... Fordi de aldrig giver ham en chance, tværtimod.

Udover at have medført et meget lavt selvværd og en ringe selvtillid,
og mange ar på sjælen kæmper han dagligt :

Med en Borderline diagnose
Med ensomhed
Med at overleve

Det gør så usigeligt ondt at se...

Og alligevel så kæmper han, beder aldrig om hjælp, knokler på for at finde
sin plads i samfundet.
Og fortæller at man jo må være positiv...

Jeg kender den dreng...temmelig godt faktisk.
Det er nemlig min søn.
Og jeg har svigtet.
Men jeg under ham alt det bedste, det fortjener han mere end nogen anden.

Jeg elsker ham så højt, og er utroligt stolt af ham...