Kan ikke mere
Written by
Fallen
20. sep 2014 17:37
Hvad skal jeg stille op med mig selv, tror det ville være bedst for alle parter hvis jeg var væk.
Har nu været sygemeldt i snart to uger, og selv om jeg siger til dem der spørger at det går bedre, så passer det ikke.
Har det ad h... Til.
Går til psykolog, og det er sikkert godt nok, men hun kan ikke fjerne den sorg der fylder mig.
Siger at jeg skal skrive en positiv liste, med de ting der gør mig glad.
Men det eneste jeg kan skrive er mine børn.
Og det er jo netop en del af mit problem.
Og jeg kan slet ikke være glad.
Kan ikke se hvordan jeg skal komme videre.
Og skulle jo gerne igang med arbejdet igen,
Og siger også til mig selv hele tiden, at nu må jeg tage mig sammen.
Men hvordan??????
At tage sig sammen er ikke løsningen!
Written by
irsten
21. sep 2014 08:34
Hej Fallen
Du skriver ikke, hvad du fejler, men jeg går ud fra, at det er depression.
I gamle dage sagde lægerne noget klogt: Det er med depression, ligesom hvis man ønsker at løfte sig selv, ved at hive op i håret. Det kan man som bekendt ikke.
Jeg ved godt, at der er psykologer, der siger noget andet. De mener, at man ved hjælp af positiv tænkning kan gøre sig selv rask. Hvis de har ret, må dette gælde andre former for depression end dem, jeg kender til. For ligegyldig, hvordan man tænker, så kan man altså ikke tænke sig rask ved den form for depression, jeg kender til.
For en sikkerheds skyld vil jeg spørge dig: Er det en læge, der har stillet diagnosen? Det er vigtigt, at man bliver undersøgt af en læge, også fordi kun en læge kan tage de blodprøver, som er så vigtige i tilfælde af depression. Der kan jo være forskellige tilstande, så som lavt stofskifte eller mangel på vigtige næringsstoffer som (medvirkende) årsag til sygdommen.
Som jeg plejer at sige: Ligegyldig hvor dygtig en psykolog er, så kan hun altså ikke gøre noget ved jernmangel Her hjælper at glas jernpiller til 60 kr. langt mere end positiv tænkning!
Misforstå mig ikke: Jeg synes, at det er fint med psykologhjælp, selv om jeg personligt ikke har fidus til psykologer, der arbejder med kognitiv psykologi ved depression. Ved visse former for depression er det nødvendigt, at man får antidepressiv medicin også.
Problemet er jo også, at det kan føre til selvbebrejdelser, hvis man ikke magter at tænke positivt. Og lige netop selvbebrejdelser er som en gift for sjælen. På den måde kan en ellers velmenende psykolog bidrage til at forværre en depression.
Det samme gælder det at tage sig sammen. Hvis man forsøger at tage sig sammen, vil selve anstrengelsen ofte føre til en forværring af depressionen. Min mangeårige erfaring siger, at det er bedre, hvis man kan give helt slip og bare vente på, at ens egen organisme – med hjælp fra depressionsbehandlingen – kommer sig.
At anstrenge sig for at tage sig sammen er et forsøg på at bruge energi, som ikke er der. Det er bedre at vente på, at energien kommer indefra. Efterhånden vil du kunne udfolde dit potentiale som en helt naturlig sag, uden at anstrenge dig, akkurat som en blomst naturligt folder sig ud, når den står i sollyset.
Tanker om, at det ville være bedre for de andre, hvis du ikke var der, er meget almindelige ved alvorlig depression. Men det gør ikke disse tanker mere rigtige. Det er altid et stort tab for de pårørende, og især for børn, hvis de mister deres mor.
Mit råd er altså, at du skal give dig selv tid og ro til at komme dig, evt. tage et antidepressivt middel. Vær god mod dig selv, mens du venter på bedringen. 14 dage er meget kort tid, hvis der er tale om en alvorlig depression. Gå gerne ture ude i naturen, men lad være med at bebrejde dig selv, hvis du ikke magter det endnu. Spis sundt og tag gerne tilskud af fiskeolie. Det vil hjælpe din hjerne til at komme sig.
Mange hilsner og god bedring
Irsten