Debatindlæg

Debatforum:  Behandling

Velzina og muskeltrækninger/hjælp fra irsten

Written by miffi 14. okt 2014 10:38

Jeg måtte opgive Sertralin pga bivirkninger. Har nu i små 3 uger taget Velzina, 3 stk. dagl., men desværre har jeg fået en del uro og muskeltrækninger af dem også. Får jeg for meget? Har taget baldrian mod uroen, men synes ikke rigtig det virker. Har det helt godt om aftenen. Vil meget gerne, om irsten kunne finde tid til at hjælpe mig.

Et svar

Written by irsten 14. okt 2014 13:28

Hej Miffi

Tak for tilliden, men jeg må desværre skuffe dig. Jeg aner ikke, hvorfor du får uro og muskeltrækninger.

Hvilke bivirkninger fik du af Sertralin? Er der en lighed mellem de to slags bivirkninger?

Er du undersøgt for vitamin- og mineralmangel?

Tager du andre slags medicin? Der er jo visse former for medicin, som ikke er gode at kombinere med perikon.

Fungerer din lever o.k.? Hvis din lever ikke kan omsætte medicin ordentligt, kan det jo være en forklaring.

Efter min erfaring kan uro godt skyldes, at man får en for høj dosis i forhold til, hvad leveren kan omsætte. Men selv om jeg har læst meget om perikon, har jeg aldrig læst om den slags problemer og heller ikke om muskeltrækninger som bivirkning fra perikon.

Hvis jeg var dig, ville jeg nok sætte dosis ned til to Velzina dagligt, selv om man normalt regner med, at 3 stk. dagligt er den dosis, der skal til ved en regulær depression.

Jeg har desværre ikke andre råd eller forklaringer.

Mange hilsner

Irsten

Velzina

Written by miffi 14. okt 2014 16:16

Kære irsten

Tak for dit svar. Ja, jeg havde bl.a. de samme bivirkninger af Sertralin.
Jeg har læst:
Da mekanismen mellem de forskellige SSRI lægemidler inklusiv perikon er nogenlunde ens, får man ikke forøget effekten ved at kombinere flere slags medicin fra samme stofgruppe. Tværtimod risikerer man alvorlige bivirkninger - det såkaldte Serotonin-syndrom - som består i omtågethed, voldsom indre uro, rysten, evt. muskeltrækninger og ligefrem psykose med hallucinationer.

Måske jeg bare spænder i hele kroppen af bare angst for, at depressionen ikke snart fortager sig.

De bedste hilsener