Debatindlæg

Om den ”grå” mystiske eminence kaldet ”hjernen”:

At beskæftige sig med små overskuelige ting som vi af erfaring véd på et eller andet tidspunkt lykkes.

Det har jeg lov at skrive for mig selv, kritikløst.

Sådan skriver en mand på 45 med dårligt knæ, når det er grå vejr og han er i dårligt humør.

Verden er en global panplanetarisk kirkegård, forstået således som i det nedskrevne af en der har opgivet at finde udødeligheden i ord….

Jeg har printet en hjerne ud fra Netdoktor, der viser undersiden i snit, der hvor blodpropper oftest forekommer i blodkarrene. Hvor er den abstrakt, mystisk og sælsom. Hvor er den underlig, trods dens indlysende fænomenologiske såvel som strukturelle genkendelighed. Det er klart at jeg ikke kan forstå det jeg skal forstå med, uanset hvor mange hjerner jeg ser, ja, om jeg så havde min egen til studium.

Hm...,her er så, ”jeg”, opleveren af min egen hjernes oplevelser. Dog kræver det altid yderligere en oplever, at opleve ”opleveren” med og vi ender som hunden efter egen hale. Det vist er bedst at stoppe her !



Hvad mere er der end det levende menneske med kraniet i hånden: ”To be or not to be, that is indeed the question, whether there is a nobelere mind..…?” . Vi har ikke fået besvaret det endnu.

Lykken er for det meste i dag defineret som et udefinerbart ”flow”, indtil de tekniske specifikationer ændres, i det, den kommer i form af den individuelle selvforglemmelses hellige øjeblikke.


At beskæftige sig med små overskuelige ting som vi af erfaring ved på et eller andet tidspunkt lykkes. Det har jeg lov at skrive for mig selv, kritikløst.


Hvad betyder det om det jeg laver er ikke og aldrig for evigt er ”godt nok”, bare jeg gør det ? Det er det lykkens ”flow” handler om. Engang troede jeg det var lykken ”at blive” forfatter, nu skriver jeg for at undgå det.


Det hele må ikke blive banalt, så som det at lykken ikke er et mål et fikspunkt, men en strøm der kommer til en, uden man ved af det og at man sejler med, hvor afstanden er den egentlige havn.

For hvem vil sige nej til lykken?

Hos prostituerede har jeg fundet lykken, da de fandt min krop for mig, nu aner jeg ikke hvem der kan eller vil finde den igen for penge eller ej. Hvis nogen finder den, giv mig lige et praj; dusør gives for hittegodset !


At skrive et brev, at lappe en cykel (hvis man kan), at reparere sit vækkeur eller andre ting, der ikke kræver nogen videre teknisk kunnen eller andres indblanding, andet end din egen nysgerrighed og stenalder intuition.

Hvorfor skriver jeg mon noget sådan snot ?

Lykken i ”et flow” er tilgængelig for alle ellers var det ikke lykken. Lykken må være et gode for alle mennesker til alle tider, for alt levende til alle tider. Ikke kun for de lykkelige…

Man kan sige at lykken ikke findes, da det er den totale selvforglemmelse. Hvem har ikke været lykkelig med en bog, men i selvforglemmelsens ophøjethed, så at sige. Eller den kølige øl, der gennemstrømmer en forpint og udtørret gane.


Jeg ved ikke hvad jeg er efter og jeg ved ikke hvad der er efter mig og jeg ved ikke hvorfor jeg ikke ved det.


Vi er forlaget for et eller andet, der var bedre end dette her, disse fremmede ugunstige stofskifte tilstande af dårlig kondition, iltmangel og khartarsis.

Jeg har ikke modtaget en tøddel af livstegn fra dem der formidler livet. Kan noget blive mere dødt end papir.

De svælger sig nok i lystlevned i sandheden om alting. Deres refleksioner er primitive og kultiske, mørket hersker i technolys-gys.


Det er ikke lige sådan, det er ikke let bare at sidde og plapre lykken ned. Det er der ingen der har sagt som skrevet. Lykken er som ofte et tilfælde man ikke selv bestemmer, men opdages uvilkårligt og tilfældigt, som en virus gennem luften som penicillin.

En virus mod sorg og bekymrethedens virus.



Selvbevidstheden er den pest der hærger os hele tiden, at der kommer stunder efter denne, kan vi ikke altid forudsige. Al