Debatindlæg

Debatforum:  Snakkeforum

gå væk *morgenvåde*

Written by mistapigen 5. dec 2014 12:46

Hej alle.
For 2.5år siden røg jeg ind i en krise der lyn hurtigt udviklede sig til en depression. Jeg gik til psykolog de 10 gange, ingen medicin.
Jeg har kunne klare det selv. Forstået på den måde at jeg har stor viden om psykologi og behandlinger af psykiste sygdomme via mit arbejde.
Men....
Her 2.5år efter, sidder jeg stadig de fleste morgener med morgenvånde. Jeg kan simpelthen ikke komme i omdrejninger. Derfor er jeg begyndt som aftenvagt, for så er frk negativ dampet af.
Jeg har søgt højt og lavt efter info om hvordan man slipper af med sin morgenvånde, men jeg kan ik finde svar nogle steder. Kognetiv terapi er afprøvet, motion er afprøvet, vitaminer er afprøvet, ny funden kærlighed er afprøvet, osv osv ;-)
Det er det sidste der driller mig, indtil jeg er tilbage til mit *gamle jeg*
Jeg bliver aldrig den samme igen, men bare så tæt på som muligt.
HVAD KAN DER GØRES?
mange hilsner fra mig...

Morgenvånde!

Written by irsten 6. dec 2014 15:19

Hej Mistapigen

Det er helt sikkert en god ide at vide meget om psykologi og at kende forskellige selvhjælps-teknikker.

Det er også fint at kunne klare sig selv.

Men efter min mening er man nogle gange nødt til at indse, at omkostningerne ved et liv på kanten af depression - eller måske endda midt i en ret alvorlig depression - er for store. Psykiaterne siger jo også, at det i sidste ende kan være skadeligt for hjernen, hvis man går med ubehandlede depressioner. Og i hvert fald: Jo flere depressioner man har haft, jo lettere ender man igen i en depression!

Morgenvånde! Det er virkelig et meget velegnet udtryk for en tilstand, som jeg kender alt for godt. Så vidt jeg orienteret, hører den tilstand med til de alvorligste depressioner, altså dem, hvor man har det virkelig slemt om morgenen, og hvor det letter lidt om aftenen. Og disse alvorlige depressioner kræver normalt medicinsk behandling. Jeg er ikke ude på at overtale dig til at tage medicin, hvis du ikke ønsker det, men måske er det ikke så slemt at tage noget antidepressivt! Og i hvert fald giver det en bedre livskvalitet. Jeg kommer tilbage til, hvad jeg gør for at undgå morgenvånde og depression i det hele taget.

Jeg har tit spekuleret over, hvad der egentlig foregår, når denne morgenvånde sætter ind. Jeg kan mærke de første symptomer på morgenvånde som en ubehagelig følelse i mave-regionen, når jeg vågner og ligger og udsætter tidspunktet, hvor jeg er nødt til at stå op. Disse vage symptomer kommer, inden morgenvånden for alvor sætter ind.

For mit vedkommende handler det om, at jeg ubevidst blokerer for energiens frie bevægelighed i kroppen. Sådan som jeg forstår det, så er denne blokering noget, der sætter ind i de mørkeste vintermåneder, hvor jeg opholder mig mest indenfor. Det har selvfølgelig med lysmængden at gøre, men ikke kun det. Det har også at gøre med, at det at opholde sig indenfor i huse, virker begrænsende på mig. I dag, hvor det er solskin, er det vigtigt, at jeg kommer ud. Jeg plejer at sige, at jeg skal ud og ”strække sjælen”. Men desværre er der ikke ret mange dage, hvor jeg kan strække min sjæl. Før i tiden gik jeg tit ind i kirkerum med opadstræbende spidsbuer. Den arkitektur påvirker mig positivt, hvorimod lave gammeldags bondehuse med lavt og mørkt loft virker blokerende og forværrende.

Problemet har selvfølgelig også med mængden af bekymringer at gøre. Og i vintertiden kan jeg virkelig ikke tåle ret mange bekymringer. Og der er vel at mærke tale om småsorger, som ikke ville vælte mig af pinden i sommertiden.

I massevis af år klarede jeg vintertiden ved hjælp af naturmedicinen perikon. Det kan jeg ikke gøre mere, fordi perikon griber ind i virkningen af en anden slags medicin, som jeg er nødt til at tage. Jeg tager i stedet for det lægeordinerede Mirtazapin. Om sommeren kan jeg skære ret kraftigt ned på min dosis, men her i december gik jeg op i dosis, så snart jeg mærkede de første vage tegn på morgenvånde.

Min erfaring er, at det er vigtigt, at det antidepressive middel ikke bare forstærker virkningen af signalstoffet serotonin, men også noradrenalin. SSRI’er har ikke nogen god virkning på mig.

Og det er jo meget mærkeligt: Den mindskede lysmængde og ophold indenfor i huse får mig til at blokere for energistrømmen i kroppen. Og en medicin, der øger virkningen af signalstoffet noradrenalin, løser problemet. Ingen kan formodentlig forklare, hvad den præcise virkningsmekanisme er, men det gør mig ikke noget.

Jeg ønsker at have noget livskvalitet i resten af mit liv. Jeg har lidt tilstrækkeligt. Jeg kan ikke fortælle andre, hvad de skal gøre. Men jeg ved bare, at omkostningerne ved et liv med depression er alt for store.

Jeg ønsker dig god bedring!

Irsten

Naturlige Antidepressiva

Written by betikkae2 23. nov 2022 08:44

Naturlige Antidepressiva - https://nuvialabrelax.dk Jeg modtog min bestilling til tiden og pillerne virker rigtig godt.