Debatindlæg
Ud af ensomheden
Written by
Mortil2kbh
22. dec 2014 23:47
Kære mennesker i dette forum
Jeg er ny her og det er faktisk rart at læse, at andre også kender til følelsen af at stå uden for livet og kigge ind.
Jeg får dårlig samvittighed over at skrive det, for jeg har 2 dejlige unger som jeg elsker og familier på begge sider der bakker op, men det er bare så pokkers svært at være glad.
Jeg har altid haft tendens til humørsvingninger, men flere faktorer, herunder et ikke særlig tæt forhold til min mand, en efterfødselsreaktion og en hård specialeskrivningsproces og nu ledighed, har virkelig kostet. Det er svært at være naturlig nu - jeg kan få følelsen af at skulle finde et ansigt at tage på fordi mit autentiske ansigt har hængende mundvige og tårer og hvem gider se på det? Kender nogen det? Jeg har hørt man kan træne sit selvværd og har talt med psykolog og coach og jeg har også dyrket meditation, men der er ikke rigtig noget der har virket rigtigt for mig. Har I nogle erfaringer eller tips som I vil dele - eller vil I bare fortælle jeres historie - så ville det være rart at dele det med jer. Kh til jer allesammen
hej mortil2kbh
Written by
Anonym
31. jan 2015 10:30
jeg har fuld forståelse for din situation... især den de med at prøve at være glad uden rigtigt at være det. prøve at være glad for omgivelsernes skyld..
jeg var fra 3 år siden i et forhold hvor vi ikke talte særlig meget sammen, vi havde 2 børn sammen, jeg arbejder som pædagog og han var selvstændig og arbejdet mange timer i ugen. jeg følte mig meget ensom og da jeg pludselig fandt ud af at han tilmed havde en elsker så var det slut. jeg har gennem gåede nogle svære år siden og har været på kanten af en spiseforstyrelse oveni det hele. efter 2 år hvor alt økonomi var klaret og jeg havde fundet en ny fantastisk kæreste gik jeg ned med stress/udbrændthed. nu er jeg så nogenlunde ovenpå men er stadig trist og har angst..
selv om jeg udefra kan se at mit liv er fantastisk føles det ikke altid sådan inden i, det er vel også sådan du har det?? jeg har nu en forstående kæreste men føler mig stadig ensm eller alene med mine følelser. jeg går til psykolog og det hjælper mig, har du overvejet noget par terapi? det er da også svært at være ledig, sådan rent følesesmæssigt og ovenpå en efterfødselsreaktion, har du prøvet forskellige psykologer? håber du får det bedre og kunne bruge mit svar til noget.