Debatindlæg

Debatforum:  Behandling

virkning.

Written by sorenh 9. jan 2015 10:01

Hej alle,

Jeg ville hører om nogen har erfaringer med Citalopram.

Syntes endelig at de påvirker mig negativt, og har fjernet min lyst til intimitet. Min læge syntes dog jeg skulle øje min dose, er dog lidt skeptisk.

Jeg tager også mirtazapin 30 mg dem havde i starten god effekt med, men røg desværre helt ned i kælderen igen og fik derfor også Citalopram, men kan bare ikke mærke nogen positiv virkning.

Hilsen

Sorenh


lidt

Written by Skovtrolden 9. jan 2015 12:32

De hjalp ikke på mig, overhovedet, men jeg fik også nogle andre ting, som helt tog livslysten fra mig, derfor jeg også kom på lykkepiller. Så måske kan det ikke helt sammenlignes, men det med at få sløret sine følelser hjalp ihvertfald ikke på mig, tværtimod.

Nej.

Written by sorenh 13. jan 2015 10:30

Jeg havde det på samme måde det virker slet slet ikke.

Jeg er åbenbart ikke modtagelig for Citalopram, gik derfor over til første behandlings forslag fra lægen og tager nu kun Mirtazapin 45mg hvilket har givet mig en voldsom kovending, har det rigtig godt nu faktisk ud over Mirtazapin sløver mig en smule men min tanker er klart forbedret.

det skal dog siges at lægen ville have mig fuldt ud over på Citalopram selv om jeg sagde de bestemt ikke virkede, så dem er jeg helt afholdt fra nu.

...

Written by rada09 15. jan 2015 15:39

Hej sorenh, som du kan se i tråden omkring depression og manglende følelser, så har jeg e udfordringer som dig og blev også sat på Citalopram, hvilket jeg er ude af nu. De ladge kun et tungt låg på mime følelser og gjorde mig pisse ligeglad med alt. Hjælp slet ikke.på hverken tanker eller følelser, de gjorde mig bare hård som sten og maskineagtig. Lad os starte en mailliste, så kam vi snakke videre derfra. Prøv Perikon, meditation og meget sport, det anbefaler mange læger som noget man skal afprøve inden antidepressiva. Harogså noget eerfaring med buddhistisk livsopfattelse, som jeg synes lindrer. vh rada09

...

Written by rada09 15. jan 2015 15:40

Undskyld stave- og tastefejl, det er min mobil!

Hvad jeg gør

Written by sorenh 16. jan 2015 09:12

Hej dejligt at få en smule bekræftelse på at Citalopram ikke kun blot gør det værre men også at andre har haft de samme udfordringer.

Jeg er nu startet til hypnose hvilket faktisk give en smule overskud.

Der ud over er jeg stadigvæk på Mirtazapin hvilket jeg bedre kan klare end det andet.

Jeg lytter hverdag på arbejde til No stress musik og det hjælper også en del på tanke mylderet.

Perikon har jeg købt men ved at hvis jeg tager dem må jeg bestemt ikke tage Mirtazapin, derfor er jeg ikke startet på dem endnu. :)

Men helt klart kunne det Være en fordel at lave en mailing gruppe hvad ang. Medicin og behandling for depression, også for at være en støtte for hinanden når resten af verden ikke lige forstår..der er det klart en fordel at snakke med andre i samme båd.

:D

Nøglen

Written by rada09 16. jan 2015 10:31

Nøglen for sådan nogle som os, der kæmper med tankemylder/rumering, er, som jeg ser det, følgende tilgang:

1. Acceptere at sindet hele tiden er aktivt og tænker en masse tanker, gode og dårlige, realistiske og urealistiske. Sindet er som et hav, hele tiden i bevægelse, nogle gange helt stille, andre gange med skyhøje bølger. Accepten af sindets op- og neture og konstante forandring giver ro i sjælen. Tanker/sindet og DIG er ikke samme størrelse. Du er ikke dine tanker, prøv at se dem fra en objektiv vinkel.

2. Undgå at lade sig styre af sine negative tanker. Netop fordi tanker blot er tanker, og altså ikke altid er realistiske, er det en meget dum idé altid at forfølge sine ukonstruktive tanker. Da jeg blev deprimeret, hvilket jeg stadig er, havde jeg i starten en enorm trang til at komme væk fra det hele, inkl. kæreste, job og mit liv generelt. Jeg har siden fundet ud af, at sådanne fantasier om flugt er helt normale, når man har det skidt indeni. Flugt er en helt naturlig respons, men det betyder ikke, at det gavner os. For størstedelen vil depressionen og de dårlige tanker blot følge med, uanset hvor vi er eller hvad vi laver. Derfor kan vi lige så godt finde os godt til rette i vores nuværende situation/liv: Der er med andre ord intet galt og potentialet/rammen for forandring er her allerede. Medmindre man befinder sig blandt voldelige eller direkte skadelige mennesker og rammer, så får man det først godt med sig selv, når forestillingen om flugt og begær efter det næste aftager og bliver erstattet med visdommen om, hvordan vi typisk styres af fantasi, begær osv., og hvordan vi, hvis vi blot følger blindt med, altid vil ende i samme situation: Vi er ikke tilfredse og vil have mere.

Disse pointer er centrale i buddhismen. Jeg er ikke religiøs buddhist, men finder god inspiration i den buddhistiske måde at anskue livet på. Livet er lidelse for mange, særligt sensitive mennesker som os, og derfor gælder det om at forsøge at modarbejde de destruktive mønstre, som vores tid i høj grad præges af. Som f.eks. Bear Grylls (ham overlevelsesmanden/jægersoldaten fra Discovery) har sagt, så medfører det kun psykisk dårligdom, hvis vi bruger vores liv på at jagte kvinder (eller mænd), økonomisk rigdom om berømmelse. Hvis man f.eks., som jeg, har haft en barndom, der har gjort en ultra sensitiv overfor kritik, givet lavt selvværd, tendens til ruminering, socialangst osv., så er det i særdeleshed en dårlig idé at bruge tilværelsen på at bygge sit selv/jeg op ved hjælp af ydre ting. Vi har let ved at fortabe os i ting, der kan give et lynhurtigt fix, og vi afstemmer vores humør efter det, der tilfældigvis kommer forbi os i vores tilværelse. Vi skal i stedet dyrke vores eget selv gennem interesse for vores indre, f.eks. gennem meditation og inspirerende læring, ikke gennem idéer om, hvordan man burde være, eller hvordan livet burde leves. Man bliver hurtigt revet med af det billedbombardement, vi udsættes for konstant, og med visdom om, hvordan dette finder sted og hvordan vi skal være forsigtige med ikke at følge alle vores impulser, kan vi komme et godt skridt mod en indre ro.

Det var en lang smøre. Men det er sådanne tanker der gør min hverdag lidt lettere.

Prøv at læs artiklen her: http://www.lionsroar.com/turn-your-thinking-upside-down/

Jeg skal til at læse nogle bøger af buddhisten Pema Chödrön (der har skrevet artiklen). Hun er vesterlænding og er blevet buddhist på et sent tidspunkt i sit liv, og skulle derfor have skrevet virkelig brugbare bøger omkring udfordringerne i vores tid (f.eks. angst og depression) og hvordan buddhistisk tænkning kan lindre og give et mere balanceret liv