Alkohol og depression
Written by
depmette10
30. jan 2015 18:13
Jeg har det svært med alkohol! Det er nærmeste blevet min bedste ven :-( - jeg føler jeg har mere overskud og jeg kommer til et punkt hvor jeg føler jeg kan mærke mig selv og mine følelser. Men jeg når også til et punkt når jeg har drukket meget at jeg bliver så ked af det og jeg kan slet ikke styre mig selv og mine handlinger! Jeg har en meget stor indbygget facade, som falder når jeg får alkohol! Jeg føler mig som den eneste i verden som har dette problem.. Derfor kunne det faktisk være rart hvis der var nogen som måske kunne hjælpe mig eller at de har oplevet det samme?
Selvmedicinering
Written by
Mismodig
14. apr 2015 12:24
Jeg har selv erfaring med et nært familiemedlem, der i mange år kæmpede med angst, socialfobi og depression og oven i udviklede et periodevist overforbrug af alkohol. Der var uden tvivl tale om selvmedicinering, og det lyder som om, at der er tale om det samme for dig.
I første omgang handler det om at få den rette behandling for din sygdom. Terapi, måske medicinsk behandling, der gør, at du kan håndtere livet uden brug af substanser. Hvis du er ude i et reelt misbrug, kan jeg kun anbefale dig at søge professionel alkoholbehandling.
Du kan læse mere om at selvmedicinere med alkohol på denne blog: http://lykketyven.dk/depression-og-selvmedicinering-medalkohol
Hvis du er i tvivl, om du har et alkoholproblem, kan du tage en test og finde rigtig god information her: http://www.danskmisbrugsbehandling.dk/alkoholproblem-test/
Held og lykke med det :-)
..
Written by
Anonym
7. maj 2015 14:25
Hej Mette.
Jeg kan godt relatere til dit behov for alkohol - og det er egentlig meget logisk, når man lider af angst og depression så er det nemt at ty til fx alkohol, for at få et åndehul for ens tilstand. Jeg kan kun tale for mig selv og hvad jeg har læst om andre generelle symptomer, men når du taler om din facade, tænker jeg også på den følelse af at være i en osteklokke, man kan føle med angst og depression, hvor man lukker ned for følelserne - og når man så drikker alkohol eller andre stimulanser som fx sukker eller cigaretter, så får man et ordentligt skud Serotonin, som jo påvirker positivt og kommer ud af osteklokken for en tid.
Jeg har lidt af angst/depression i ca. 10 år, og har optil for nylig fokuseret meget på det mentale, men efter at jeg er begyndt at tænke på kost og stimulanser, så går det lidt bedre. Jeg har ikke haft så mange problemer med at slippe alkohol mere kaffe og cigaretter, men efter at jeg har læst om hvor meget det skader for os med angst og depression, så har jeg næsten sluppet alle stimulanser. Den måde jeg er kommet ud af det på, har været at forberede mig selv og lagt en dato og så har jeg taget en ting af gangen. Det er også vigtigt at give sig selv tid, fx sige til sig selv at man om 1 måned vil ligge alkohol på hylden og så har det også hjulpet mig at finde nogle sunde snacks i stedet, fx frugt og nødder. Det er en hel videnskab at lave en vane om, så jeg kan anbefale at læse om det, det har i hvert fald hjulpet mig at finde en decideret teknik.
Held og lykke!
Alkohol
Written by
Mellerup
24. sep 2015 10:00
Hej Mette!!
Jeg kender det godt. Jer er barn af alkoholiske forældre og har kronisk depression som jeg er medicineret for - men jeg ELSKER rødvin, og jeg har svært ved at lade en åben flaske være. Jeg bliver meget hurtigt påvirket, og jeg har ingen stopklods!! Det har resulteret i mange skænderier, surmulerier mellem min mand og mine voksne børn og mig. Nu har jeg ikke rørt rødvin i en måned, men jeg savner det for jeg havde det godt med mig selv når jeg var i det - men du - det går ikke, så jeg stopper. Jeg er også holdt op med at ryge, og jeg savner dagligt mine smøger, men jeg tygger nikotintyggegummi og det hjælper mig også. Det er som om at vi skal have en eller anden form for afhængighed for at kunne føle at vi har det godt. Prøv at finde sunde vaner i stedet for. Jeg er selv i gang med at finde på noget.
Held og lykke til dig.