Debatindlæg

Hej alle.

Jeg har kæmpet med depressioner on / off i lang tid, og det er meget få mennesker som ved jeg har disse kampe med mig selv og mit sind.

I dag er en af de dage, hvor jeg føler livet er værdiløst. Jeg har gode venner, jeg klarer mit studie godt og får gode karakterer. Men det er som om, at når jeg ikke er i denne melakoliske / triste tilstand føler jeg intet. Jeg har drømme som jeg føler holder mig i gang, men dagen i dag er en af de værste. Jeg kan ikke være mig selv - cykler 50 km bare for at få ro i hovedet. Ville ønske det kunne stoppe. Havde igår besøg af en god ven og humøret var fint, og næsten som i "gamle" dage. Men i dag er det hele sort. Jeg er rigtig dårlig til at være åben omkring min depression og kun 1 enkelt venninde ved det. Det er selvfølgelig hende jeg er forelsket i og hun er ikke i mig. Står tit med dileammet omkring mine følelser for hende og ikke ville miste en god venninde? Hvad er det rigtige valg, det er heller ikke sjovt at være sammen med en som man ved aldrig får de samme følelser.

Nogle der har tips når humøret rammer bunden?