Debatindlæg

Åh, hvor jeg kender det der med den dårlige samvittighed. Man er så bange for at andre skal tro eller mene, at man er svag.

Jeg har kæmpet med den slag i mange år efterhånden og jeg er blevet meget åben omkring min sygdom. Når jeg ikke er på toppen, siger jeg det simpelthen til folk som det er, ikke for at få medlidenhed, men for at undgå, at de går og tænker nogle negative ting om mig - også selvom jeg måske kun FORESTILLER mig deres negative tanker.

Der er ikke noget som helst pinligt i det at have en depression, og ikke nogen grund til, at man ikke skal kunne sige at man har det skidt psykisk - det er en sygdom ligesom alle andre, og alle sygdomme gør, at man har brug for ro og hvile en gang imellem.

Jeg har selv lige skrevet til min leder i dag - fortalt hende, at jeg har det skidt og at jeg er nødt til at trække stikket ud et par uger. Hun forstår det så fint og giver mig den tid der skal til.

Jeg kan godt huske hvordan det var at skulle begynde og fortælle folk i sit liv om det tungsind man havde - der er nogen der forstår og accepterer med det samme og så er der dem, som simpelthen ikke kan sætte sig ind i det.

Jeg synes helt afgjort, at du skal lytte til dig selv og din krop og tage den pause, trække vejret lidt! Sig det: "jeg har det helt forfærdeligt, og jeg kan slet ikke finde kræfterne til det her lige nu". Hvis de tænker noget skidt om dig af den grund - dem om det! Det vigtigste er at du får det bedre og at dem der er tættest på dig forstår dig og kan støtte dig igennem denne svære tid.