Debatindlæg

Hej

Jeg har ikke haft en depression (af hvad jeg ved af), men jeg oplever også at være meget følsom. Jeg har faktisk altid haft det sådan, men i nogle periode er jeg mere følsom end andre. Når det bliver forår og træerne og blomsterne begynder at springe ud, kan jeg bryde helt sammen i gråd. Når jeg er i en kirke, er ikke troende, kan jeg blive helt rørt over at folk kan tro. Ofte kan jeg gå i noget tid og mærke en masse følelser, både gode og dårlige, hobe sig op, hvorefter jeg lige skal hjem og "bryde sammen". Jeg har efterhånden lært, at det bare er en del af mig, at være så følsom og jeg er så småt begyndt at acceptere det. Selvom det jo er irriterende at gå rundt og være hende der tuder hele tiden. Da jeg var barn, fik jeg ofte at vide at jeg var så nærtagende, og der var det et stort problem for mig. Men jeg har ikke kunne gøre noget ved det eller holde det tilbage, så nu får tårene ofte frit løb. Jeg er begyndt at kunne holde det tilabge i nogle timer, til jeg kommer til et "sikkert sted". Sådan er det åbenbart, når man føler meget stærkt.

Hej Lene.

Jeg tror desværre at det er en del af det at have angst og depression at have følelserne udenpå tøjet. Jeg synes også jeg får at vide af kollegaer og venner at jeg virker nervøs eller overanalyserer, fx.
Jeg tror det er vigtigt, som du skriver at tillade sig selv at have de følelser man har, også selvom det måske betyder at man skiller sig lidt ud i hverdagen. Jeg kender godt de perioder hvor jeg er ked af det, der plejer jeg faktisk at opsøge sårbarhed ved fx at sætte mig og se sørgelige film eller ta ud i naturen, så synes jeg man føler sig mere klar dagen efter og kan klare hverdagen, arbejde, osv. ☺