Debatindlæg

Debatforum:  Pårørende og venner

Kæreste med depression/angst

Written by Heidi1234 17. mar 2015 08:51

Hej Alle

I lidt over 1½ år har min kæreste været deprimeret/angst.
Han har været ved psykolog over et par omgange men stopper altid efter få gange og inden de rigtig "får hul på det".
Han taler ikke rigtig med mig om hvad de har snakket om hos psykologen.
Men jeg har på fornemmelsen at han slet ikke fortæller hende som han virkelig har det.

Det er så svært at blive ved med at holde humøret oppe og være den der holder sammen på det hele.
Jeg føler ærligt talt lidt det er en helt anden mand jeg bor sammen med i dag, end ham jeg fik barn med for et par år siden.
Og når jeg er helt ærlig, så er ham jeg bor sammen med i dag... svær for mig at elske.

Jeg ved jo godt at han ikke kan gøre for det, ikke kan "tage sig sammen" eller lign..
Men jeg føler jeg hele tiden skal tage ekstra hensyn, passe på hvad jeg siger eller gør - og sætte mig selv og mine behov på standby.
Og det ved jeg da ikke om jeg kan blive ved med?

Jeg føler mig som et ret dårligt menneske mens jeg skriver det her. Over at jeg ikke kan rumme ham.

Han vil gerne tale om det og hvordan han har det med ind i mellem. Men jeg kan mærke at jeg har svært ved at blive ved at lytte til det. Det hænger mig langt ud af halsen at høre alle de negative tanker - de samme hver gang. Jeg forsøger ikke at give råd eller andet. Bare være der.
Men mit overskud er ved at være tæt på 0.

Og jeg skal have en hverdag til at køre. At være mor, passe mit job, mit hjem, mine veninder og mine interesser. Og sidst men ikke mindst, så vil jeg også gerne være en kæreste.
Men der er bare ikke rigtig plads.

Jeg aner ikke mine levende råd...
Og havde bare behov for at komme ud med det.

Måske psykiater?

Written by Teresa 17. mar 2015 23:14

Nogle mænd har et lettere ved dette... større autoritet fordi det rent faktisk er en læge.. mindre snak... derimod medicinering og mere direkte tilgang til problemet. måske kan en psykiater få ham lidt på rette spor - måske vil han være bedre til at modtage terapi efter.

Bare en ide. Vi kan ikke presse folk til at blive raske.Nu ved jeg ikke hvor længe har gik til terapi ad gangen og hvilken type, men han bør få kognitiv terapi.
Måske en mandlig?

:)

Tak for dit svar

Written by Heidi1234 18. mar 2015 07:41

Det er kognitiv terapi som psykologen har arbejdet med.

Han har gået der 3 gange - og kun 3 gange (14. dages mellemrum) hver gang inden han stopper igen.

Han kom selv med forslaget i går om at starte igen og vi talte om denne gang, at give det en ordentlig chance og prøve med flere gange i træk end bare 3.

Medicin kan slet ikke komme på tale, det vil han simpelthen ikke.... Det har han været og er stadig HELT afvisende overfor.

Hej igen.

Written by Teresa 18. mar 2015 12:12

Ja undskyld at jeg siger det, men hvor er mange mænd bare fucking irriterende. Hehe.

Ang medicin. Mange mænd er bange for den bivirkning at det påvirker deres evne til at få rejsning. Det kan være dér skoen trykker. I den forbindelse vil jeg lige sige at jeg har prøvet 3 forskellige mærker og 2 af dem påvirkede mig sexuelt. Ét gjorde at jeg ikke kunne få orgasme, det andet gjorde det lettere... hehe.. så ja.. det er ikke alt sammen dårligt.

Ja 3 gange.. altså.. det er jo ingenting. Han skal være aktiv i terapien og jeg kan garantere at han får "lektier" for... Om det handler om selvforkælelse eller at udfordre angsten eller hvad det er, så er det en del af terapien.
Spark ham kærligt lidt bag i. :) Han skal ikke bare få lov til at sidde og tro det bare går over, slet ikke når det har varet den tid det har.
Held og lykke :)