Næste skridt?
Written by
TrineK
14. apr 2015 21:32
Hej.
Jeg hedder Trine og er 25 år gammel, jeg har i mange år haft psykiske op- og nedture, men først for nyligt har jeg kontaktet lægen. I den forbindelse har jeg nogle spørgsmål og kunne godt bruge jeres erfaringer.
For to måneder siden var jeg ved lægen grundet daglig kvalme, som viste sig at være af psykiske grunde, jeg fik en ny tid, som var i går, her var planen, at lægen skulle vurdere omfanget af mine psykiske problemer.
Jeg er egentligt glad for min læge, men til konsultationen følte jeg mig misforstået. Mellem de to konsultationer er jeg stoppet med at komme på mit studie og passer kun de ting, der er helt nødvendigt. Derfor er min kvalme selvfølgelig også stoppet, da jeg presser mig selv i langt mindre grad. Det var tilsyneladende det lægen hørte, og derfor bliver der ikke gjort mere ved mine problemer.
Mit problem er, at jeg slet ikke synes mine problemer er stoppet, selvom nogle symptomer er væk. Til gengæld er der kommet nye angst-lignende anfald, som jeg også fortalte lægen om. Jeg føler, jeg hænger fast i de samme negative tanker, og jeg kan slet ikke se, hvordan jeg kan komme videre selv. Jeg er splittet mellem at skulle stole på lægen eller lytte til min egen krop, som siger mig, at jeg på ingen måde er okay. Er der nogle, der har haft lignende problemer, og hvad tænker I, skal være mit næste skridt? .
Lyt til dig selv!
Written by
Zju
15. apr 2015 12:58
Hej Trine,
Det er så umådeligt vanskeligt at råd andre til, hvad de skal gøre og man kan nemt komme galt afsted, men siden du selv efterspørger råd, så får du her det råd, jeg - i bagklogskabens ulideligt klare lys - ville have ønsket at andre havde givet mig for 5-7-10 år siden.
Kort og godt: Lyt til dig selv!
Du er den eneste, der kan mærke, hvordan du har det. Den eneste, der har en mavefornemmelse, der fortæller dig, at noget ikke er som det skal være.
Jeg siger ikke at man altid skal råbe bål og brænd - sommetider står er der bare situationer, hvor alt føles håbløst. Det er en del af det at være menneske og det betyder ikke at der er noget galt, som man skal/bør få hjælp til.
Men når du skriver det har stået på i flere år og at du ikke føler dig hørt og forstået, vil jeg nu alligevel anbefale dig at skubbe mere på overfor lægen. Hvordan du skal gøre det, er du den eneste, der kan svare på. Det afhænger af, hvad du er tilpas med.
Prøv at få en ny tid hos lægen. Hurtigt. At vente flere måneder hver gang er ikke optimalt når du er så uafklaret som du er. Kan også være det er nemmere at få en tid hos en af lægens sygeplejersker. Sommetider kan en samtale hos dem hjælpe og selvom de ikke på egen hånd må henvise til specialister eller ordinere medicin, har de ofte bedre tid til at lytte og vil på den måde måske kunne hjælpe dig med at slå igennem overfor lægen.
Har du nemmere ved at få tankerne ned på skrift i den ro du har i dit hjem? Så er det måske en ide at skrive et brev til lægen som du enten kan sende ham/hende i en emailkonsultation, hvis din læge tilbyder dette eller tage med og bede lægen læse det næste gang du er der.
Har du svært ved at sige lægen imod? Være insisterende? Finde ro til at få sagt de ting, du gerne vil? Måske det er en ide for dig at tage et familiemedlem eller en veninde med næste gang. En du er tryg ved og som kender til din situation, dine tanker osv. En, der kan hjælpe dig med at få sagt det, du gerne vil sige og kan minde dig om ting, hvis du synes at have glemt noget af det, du gerne vil have fortalt lægen. Som bonus kan det være rart at have haft et sæt ekstra ører med, hvis du har svært ved at huske, hvad det er lægen har fortalt og evt. anbefalet. Eller tag notater.
Husk på at du allerede har taget det første og for nogle, det sværeste skridt. Erkendt at noget ikke er som, det skal være og kontaktet lægen med henblik på at få hjælp. Du skylder dig selv at blive ved til du føler dig hørt og forstået.
God bedring :)
/Zju