Debatindlæg

Hej

Jeg har haft angst i over 20år. Har snakket med en del læger men intet havde hjulpet indtil jeg selv har lavet nogle ændringer i hverdagen. Jeg har gjort følgende og i dag har jeg det bedre end nogensinde. Jeg har blandt andet døjet med osteklokke fornemmelsen og panik angst. I dag er det væk.

1. Tjek om du har gluten eller laktose allergi. Prøv ikke at spise hvede eller drikke almindelig mælk. I dag kan man få gluten og laktosefri produkter i Netto også. Hvis du har luft problemer og mave smerter er der en chance at du har allergi.

2. Hvis du bruger sukker, prøv langsomt at skære ned og sidst helt drop søde sager. Angst symptomer kan komme hvis man ikke kan tåle sukker eller har problemer med bugspytkirtel. Prøv og Google det.

3. Køb L-glutamin og prøv det. Det her er meget vigtig punkt. Jeg kan næsten garantere at det vil hjælpe. Efter at jeg er begyndt at bruge det, har jeg fået masse energi, jeg tænker klart og angsten er væk som om jeg aldrig har haft det.

4. Generelt prøv at spise mere sundt, grønt og frugt. Ingen sukker og kun gode kulhydrater. Prøv at Google base/syre mad. Spis mere protein.

Hvis du laver disse ændringer i dit hverdag, du vil få det meget bedre. Det tager par dage indtil du kan mærke at du får det bedre.

Mvh
Tom

Mange tak for dine råd, Tom. Dem vil jeg huske. Tror jeg forsøger mig med L-glutamin! Hvor køber du henne?

Hej

Jeg køber min L-glutamin på nettet. Du kan bare Google det og du vil kunne finde hjemmesider hvor man sælger styrketrænings kosttilskud. Det bruges nemlig også af folk som styrketræner.

Du kan eventuelt læse om aminosyrer på nettet og hvor vigtige det er for os. Tjek også B3 og B6 vitaminer. Meget vigtige og hjælper mod angst og depression.

Jeg har fundet ud af glutamin kapsler fra solgar Nordic virker bedst for mig.

Mvh
Tom

Hej KatrineDahl

Jeg skriver ikke så tit mere her på Depnet, men det er klart, at det sætter nogle tanker i gang, når man ser et indlæg med den overskrift.

Jeg kender den fornemmelse, du beskriver, men heldigvis er det mange år siden, at jeg har haft det sådan. Desværre er det svært at give råd, når du ikke fortæller, hvad du allerede har gjort. Men sagen er jo, at depression er en sygdom, man kan komme sig af. Derfor vil jeg gerne sige til dig, at der er gode chancer for, at du kan komme dig helt af din depression.

Du skriver, at du ikke rigtig ved, hvad pointen med at skrive dit indlæg er. Personligt har jeg haft meget gavn af at skrive mine tanker og følelser ned. Jeg skriver hver dag et stykke i min dagbog, og det har jeg gjort i mange år. På den måde kan man måske finde en systematik i det hele: Man kan se, hvad der er gået forud, når man har fået det dårligere, og ligeledes, hvad der er sket, når man igen har fået det lidt bedre. Man kan notere bivirkninger ved evt. medicin, osv.

Du skriver, at du ikke kan blive ved med at kæmpe. Det er en formulering, som jeg altid instinktivt reagerer på. Sagen er jo, at selve anstrengelsen, altså selve kampen er en del af problemet, og ikke en del af løsningen! Hvis du får den rette behandling, vil depressionen gå over af sig selv, og livet vil udfolde sig i dig, på samme måde som når en blomst udfolder sig under solens livgivende stråler.

Jeg ved naturligvis, at masser af mennesker vil sige, at jeg har uret, og at løsningen er hård motion og at lave om på sine tanker, så man ikke længere tænker negativt, kort sagt at tage sig sammen og kæmpe! Imidlertid forholder det sig sådan, at vi, der har denne tilbøjelighed til depression, ofte har kæmpet alt for meget og i alt for lang tid. I den situation er det bedre at slappe af og være god ved sig selv. Det vil altid være godt at komme ud i lyset og gå en tur. Men hvis man ikke magter motion, så er det bedre at slappe af, end at bebrejde sig selv, at man ikke magter det.

Det, der omsider fik mig til at reagere på dit meget alvorlige indlæg, var indlægget nedenunder, hvor Tomss anbefaler kostomlægning og kosttilskud mod angst. Du har imidlertid slet ikke skrevet om angst, men derimod om depression. Desuden har du ikke skrevet noget om, at du ikke skulle kunne tåle laktose eller sukker!

Jeg kan udmærket sætte mig ind i den følelse, du må have haft ved at læse Toms indlæg. Det er nok lidt det samme, som da jeg for mange år siden havde en meget dyb depression, og min nabo sagde jeg ville blive rask, hvis jeg blot troede på Jesus!

Det er klart, at sund kost med de rette vitaminer og mineraler er bedst at få. Og hvis man mangler f.eks. jern eller D-vitamin kan disse mangler være en del af årsagen til depressionen. Men af kosttilskud er det normalt kvalitets-fiskeolie, der anbefales ved depression. Det er jo logisk nok, når hjernen for to tredjedels vedkommende består af fedtstoffer, hvoraf en meget stor del er den type fedt, der findes i fisk.

Til dig Tom: Hvad fik dig til at svare Katrine Dahl på den måde. Jeg undrer mig meget.

Mange hilsner og god bedring til dig, Katrine

Irsten

Hej

Jeg har bare delt min erfaring og hvordan jeg havde det og hvad jeg havde gjort for at få det bedre. Jeg tænkte at det måske også vil kunne hjælpe andre som har samme problem som mig.
Jeg undskylder hvis min kommentar er blevet opfattet forkert.

Det eneste intention var at hjælpe andre. Min erfaring er at det kan være svært at løse problem ved at tale med en psykolog hvis man fejler noget fysisk. Psykolog giver dig råd at løse problemet ved at konfrontere de ting som du er bange for og har angst af. Men problemet er bare at jeg havde angst fordi min krop var så træt og drænet for energi at jeg ikke kunne gøre noget. Når jeg først var frisk og fuld af energi var jeg ikke bange eller angst af noget. Så mine intentioner var bare at hjælpe andre.

Mvh
Tom

Hej Tom

Nu ved vi jo slet ikke, hvordan Katrine Dahl har opfattet dit indlæg. Jeg forestillede mig bare, hvordan jeg selv i hendes situation ville reagere på et indlæg, som efter min bedste overbevisning er udeltagende og misvisende. Jeg ville nok have følt, at du gjorde nar af mit problem.

Jeg forstår nu, at du faktisk har haft til hensigt at hjælpe ved at fortælle om dine egne erfaringer, som er, at psykisk sygdom godt kan have fysiske årsager. Men hvorfor spurgte du så ikke bare, om hun havde overvejet den mulighed?

Jeg har selv erfaringer i den retning. Jeg havde i årevis problemer med mange alvorlige depressioner. Ingen læger havde tænkt på at tage blodprøver. Det viste sig, at jeg havde voldsom jernmangel. Og netop jernmangel er kendt som (medvirkende) årsag til depression. Og du har ganske ret: Ingen nok så dygtig psykolog til 800 kr. i timen (sikkert mere i dag!) kan afhjælpe jernmangel.

Men nu ved vi jo ikke, om Katrine Dahl er blevet undersøgt grundigt, og vi ved ikke, hvad der i forvejen er gjort. Jeg vil bare endnu en gang understrege, at depression er en sygdom, man kan komme sig af.

Mange hilsner

Irsten

Hej Irsten og Tom.

Først vil jeg blot sige mange tak, fordi I tog Jer tid til overhovedet at svare på mit indlæg. Dette havde jeg slet ikke regnet med, og jeg har desværre også først set Jeres svar her i dag.

Jeg må være ærlig at indrømme at dit svar, Tom, forvirrede mig en smule, da jeg ligesom Irsten skriver slet ikke har nævnt noget om angst. Jeg er "blot" meget langt nede i en svær depression, men jeg har ingen symptomer på angst, så vidt jeg ved. Efterhånden har jeg fået taget mange blodprøver og tests, for netop at forsikre mig om, at der ikke var noget fysisk galt. Intet kom op i resultaterne. Så problemet er desværre "bare" mit hoved og mine forbandede tanker.

Endnu engang, tak for Jeres svar. Jeg kan desværre ikke sige, at jeg har fået det bedre siden jeg skrev mit originale indlæg... I søndags henvendte jeg mig hos en psykiatrisk akutmodtagelse, i et meget desperat forsøg på at få hjælp, for dog kun at blive sendt hjem igen med et par 'gode råd' i hånden. Nu forsøger jeg at finde frem til en psykiater jeg kan snakke med, som forhåbentlig ikke har 52 ugers ventetid.

Mvh Katrine

Hej Katrine

Jeg har det på præcist samme måde som dig, og jeg har også før været en tur forbi akutmodtagelsen hvor jeg fik ligeså lidt ud af det som dig, og jeg måtte tilmed vente 6 timer!
Det bedste råd jeg kan give dig, er at sørge for at distrahere dig selv fra din tomhedsfornemmelse så meget som du kan, det er det der hjælper mig med at stå det igennem. Det bedste er andre mennesker, og det skal jo selvfølgelig være nogen som du er tryg ved og forstår din situation. Og brug dem også til at få afløb for tanker og frustration, som du gør her. Men også musik, gerne med lidt knald på der passer til den frustration man sidder med, har "reddet" mig lidt nogle gange, og fået mig ind i en verden hvor jeg glemmer hvor dårligt jeg har det.
Jeg prøver også af og til at lave nogle aktiviteter som jeg tidligere nød, men det synes jeg tit har den modsatte effekt da jeg bliver mindet om hvor ligegyldigt det er nu i forhold til før depressionen, så det prøver jeg nu at passe på med, medmindre jeg har en lidt bedre dag, og så i stedet bare "få tiden til at gå" med lidt blandet, hvor man ikke tænker over hvordan det var engang. Det vil jeg også råde dig til.
Jeg håber det kan give lidt, og ellers så tænkte jeg bare, at det var rart at vide, at der i hvert fald var én der har det på præcist samme måde som dig. Det beroliger i hvert fald mig lidt at læse dig indlæg, da jeg virkeligt kan relatere til det.
Og så må man ustandseligt huske sig selv på, at depression kan behandles og går over før eller siden.

Hilsen Rune

Hej med jer

Jeg har det på akkurat samme måde og har snart haft det i to år. Det er forfærdeligt og kan snart ikke mere.

Er der stadig håb for at blive rask efter der er gået så lang tid???

Hej Bernd6

Ja, der er håb, og du må endelig ikke få den tanke at du er nået "point of no return" selvom der er gået så lang tid. Men risikoen for at få en depression igen, stiger, jo længere tid man har gået med en. Hold ud, og støt dig ved at vi er flere i samme båd, og tal med nogen om hvordan du har det.

Hilsen Rune

Hej Rune og Bernd6

Jeg kan på ingen måde sige, at jeg er glad for at høre, at I står i samme situation som mig, men som Rune skriver, er der da alligevel noget beroligende over at vide, at man ikke er helt alene i verden. Jeg er meget ked af at høre, at I har det lige så skidt som mig.

Bernd6 - Jeg har selv gået og været deprimeret i over 3 år, hvis jeg tænker tilbage. Depressionen har kommet krybende ind på mig, men jeg har haft det rigtig svært i mange år, desværre. Så jeg må selvfølgelig håbe på, at der stadig er håb for folk som mig og dig, som har kæmpet med sygdommen i flere år! Hvis jeg ikke tror på at der findes et bedre liv efter denne sygdom, så er det meget svært at blive ved med at kæmpe for det.

Rune - Jeg kan fuldstændig relatere til det, du skriver. Lige nu har jeg sygemeldt mig fra mit studie for at få en pause, og forsøge at få det bedre. Og det betyder jo så, at det egentlig er op til mig selv, hvad jeg skal finde på at lave hver eneste dag. Det kan blive svært, og det kan være meget ensomt, så jeg forsøger også at aktivere mig selv det meste af tiden, for at "glemme" depressionen, som du skriver. Det er næsten det eneste der virker for mig. Jeg kan ikke holde ud at være alene i længere tid, da mit hoved og mine tanker blot gør min tilværelse endnu sværere. Jeg bliver simpelthen nødt til at foretage mig noget, næsten hele tiden, for at holde humøret lidt oppe.
Forresten, jeg så på din profil at du tager Venlafaxin? Gør du stadig det? Det er nemlig også den medicin jeg er på lige nu, men har desværre ikke oplevet nogen effekt af den overhovedet... Kun bivirkninger!

Igen, jeg er ikke glad for at høre om Jeres situationer, men det har alligevel været rart for mig at se, at andre kunne relatere så meget til mit indlæg. Jeg er meget taknemmelig for Jeres svar. Og I må endelig skrive til mig, hvis jeg kan hjælpe Jer på nogen måde!

Mange hilsener,
Katrine

Hej Katrine

Min profil har ikke været opdateret siden jeg oprettede den, det må jeg hellere lige gøre.
Jeg har prøvet Sertralin, Venlafaxin, Cymbalta og senest Perikon og lige nu er jeg på ingenting.
Venlafaxin var absolut den værste, jeg sov ikke i en periode på 2 uger mens jeg tog det. Jeg blev helt overgearet og følte jeg var på en eller anden form for stoffer, det var ikke rart. Så jeg trappede meget hurtigt ud, nok for hurtigt, hvilket var meget ubehageligt også. Men det er meget individuelt hvad der virker og hvordan, så jeg tror ikke du kan bruge det til meget, men det er rimelig sikkert at der kan være mange bivirkninger ved Venlafaxin, men jeg håber at det går dig bedre end det gik mig.

Jeg står i øvrigt også i samme situation som dig - sygemeldt fra studie - og er i vildrede over hvad jeg skal gøre lige nu. Jeg kender ikke nogen der står i samme situation, så det kunne egentlig være meget rart at udveksle erfaringer og overvejelser om det, jeg kan bare ikke lige finde en PM-funktion her på DepNet?

Hilsen Rune

Hej Rune.

Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at udveksle tanker og overvejelser ift. studie mm. Men som du siger, har jeg heller ikke kunne finde nogen PM-funktion her på siden, desværre.

Men jeg vil gerne skrive lidt frem og tilbage over mail, hvis du kunne være interesseret i det? Du kan få min mail, og skrive til mig, hvis lysten kommer. Vil meget gerne høre lidt om dig og din situation. Min mail er; kakitra@hotmail.com

Vh. Katrine

Hej med jer,
Jeg har snart haft en svær depression i 2 år, hvor jeg har været indlagt fået ect, prøvet 14 forskellige præparater som slet ikke virker. Jeg er simpelthen så forpint, at jeg har tanker om at livet er slut for mig og det ville være rart med fred i sindet.
Jeg har været flere gange på akutmodtagelsen og får ikke en skid hjælp.
Jeg føler mig så hjælpeløs og bange. Jeg er så bange for at jeg aldrig vil blive rask. Jeg elsker min mand og børn, men ved ikke hvor længe jeg kan klare denne smerte.
Bare der var en der kunne hjælpe.

Hej Labine

Det er jeg rigtig ked af at høre, jeg har den samme frygt som dig for aldrig at blive rask.
Det er svært at give dig råd da jeg ikke kender din baggrund, men du nævner at du har prøvet meget, men ikke noget om terapi eller motion? Jeg ved, at svære deprimerede kan være uimodtagelige over for terapi, og at det kan være næsten umuligt at begynde at motionere, men måske kan din behandling ligge i en kombination af de ting du selv nævner og/eller terapi og motion.
Jeg er for nyligt blevet diagnosticeret med personlighedsforstyrrelse, og det er blevet sagt at det er en mulighed, at jeg pga. den heller ikke har haft virkning af min behandling, som har været rettet mod depression. Det kan også være at du har sådan en, selvom jeg vil tro at du allerede er blevet udredt for det.
Jeg håber det bedste for dig og din familie.

@KatrineDahl:
Jeg har skrevet en mail til dig - har du fået den?

Hilsen Rune