Debatindlæg

Jeg vil også meget gerne have input fra jer, der selv har oplevet dette, på egen krop. At miste alle følelser. :)

Jeg har selv oplevet/oplever netop dette - det er har været det værste jeg nogensinde har prøvet.

Det jeg kan berolige dig med er, at det sagtens kan blive bedre. Men der kan gå længe før følelserne dukker op igen, det sker ikke fra den ene dag til den anden. Husk at antidepressiv medicin kan forværre følelsesløsheden (men i nogle tilfælde formindske den). Citalopram hjalp ikke på min følelsesløshed, tværtimod, den gjorde mig bare ligeglad med det hele, som en maskine.

Husk at mænd typisk reagerer udadtil med vrede og bebrejdelse. Derfor skal du heller ikke været overrasket over, hvis han udtrykker flugttanker mht. jeres forhold. Ved at det er noget underligt noget at sige, men mange mænd, inkl. mig selv, tror at det er en løsning ud af dårligdommen. Jeg var selv tæt på at være utro, hvilket på ingen måde er mit sande jeg. En depression kan gøre selv den mest loyale til et egoistisk røvhul.

Anbefaler dig/jer at læse John Folk-Williams blog/e-bøger Storied Mind. Han har oplevet nøjagtigt dette - ingen følelser, skyldte skylden på konen og drømte om at komme væk og over i nye forhold. Tjek ham ud, det var været afgørende for mig. Ligeså har buddhisten Pema Chödröns bøger været meget vigtige. Hun forklarer hvordan vi netop ikke skal ændre omstændighederne i vores liv (medmindre vi er i decideret livsfare), men i stedet "blive i det", da det er trangen til at bryde ud der gør at vi aldrig kommer videre.

Ønsker jer held og lykke. Spørg gerne løs, jeg har mere end et års erfaringer med "forvrængede" følelser. De er dog i nogen grad kommet igen. Det er håb!

At miste alle sine følelser kaldes også "anhedoni" (eng. "anhedonia") eller "apati". Kan også lyde som om at din kæreste måske oplever "depersonalisering", hvilket betyder at man næsten føler sig uden for sig selv, på afstand af sig selv og derfor også sine følelser. Det er ikke farligt, men bare en diagnose, der primært hænger sammen med angst - derfor kan det også løses

Mange tak for dine svar rada. Det har været den mærkeligste tid. Jeg er helt i tvivl om, om min kæreste overhovedet har en depression, eller om det er noget andet. Måske har det mere været en fødselsreaktion. I hvert fald kunne han her den 3. juni, pludselig føle noget igen. Han havde grædt og grædt (alene) og følte skyld og sorg uden lige. Jeg modtog et langt brev fra ham, med smukke ord. Han er meget bange for, om jeg stadig vil elske ham, før han er ude af denne svære periode. Jeg har ventet på det i 6 mdr. og så kom det. Jeg er skeptisk...for jeg har måtte leve uden hans kærlighed og med en lille ny baby i næsten 6 mdr. alene. Jeg ved ikke om jeg tør lukke ham ind igen. Du skriver følelserne ikke kommer tilbage fra dag til anden. Men det gjorde de jo her?