Debatindlæg
Krise, nedlagt som 21-årig
Written by
RM
1. jun 2015 19:18
Hej.
Havde aldrig troet jeg skulle skrive "sådan et sted" her, men gennemlever ligenu mit livs krise og jeg har ingen ide om hvad jeg skal gøre.
Jeg er 21 år gammel, arbejdede indtil 2 måneder siden +200 timer om måneden, kæreste og masser af indhold i mit liv. For to måneder siden kom jeg til skade med knæet og lige siden har mit liv været en stor nedtur.
Min kæreste er på jordomrejse, hvor hun tog afsted en måned efter operationen, da jeg stadig har smerter og ikke er i nærheden af at smide krykkerne, har jeg været nødt til at flytte hjem til min mor. Men mit liv er ikke sjovt mere, jeg ligger i en seng 22 timer i døgnet, hvor jeg intet laver. Min genoptræning er minimal og føler på ingen måder jeg flytter mig fremad og nærmere at vende tilbage til jobbet. Min mor bor i en anden by end der hvor jeg normalt bor, så ser ingen venner udover en gang hver anden uge.
Jeg er 21 år gammel, er gået fra at arbejde 50 timer om ugen til at ligge i sengen altid, jeg her tabt mig 12 kg på grund af manglende appetit og jeg sover ikke ordentlig, jeg sover midt på dagen og mit energiniveau er virkelig lavt. Jeg kan ikke gå, altid afhængig af de krykker og har intet indhold i mit liv. 21 år gammel og presset så meget, at jet græder ofte. Synes det hele er øv
Jeg ved ikke hvad jeg søger, måske bare at få skrevet det hele ned.. Ønsker jer alle en god aften
py, du lyder hårdt ramt!
Written by
Trisse
1. jun 2015 21:05
Jeg synes det lyder til at du skal gå til lægen og fortælle om hvordan du har det - ikke med dit knæ, men med humøret.
Eller er der nogen på det sted du går til genoptræning du kunne tale med? Hvis du er heldig er der nogen det sted, der kan støtte dig i at holde fokus på de små fremskridt som sker og som måske også har talt med mange andre, som har været ude for noget lignende dig.
Krop og hoved hænger mere sammen end mange ofte er vant til at tænke... og den store inaktivitet som du har, kan sagtes påvirke dit hoved.
Hvis du er blevet deprimeret, hvilket det kunne lyde til, så er det noget med at forstå at du har fået et forvrænget billede af verden, dig selv og din situation. Derfor har man brug for hjælp ude fra til at vende skuden.
Jeg ønsker dig alt det bedste og god bedring med knæ og psyke :-)