Debatindlæg

Hej jeg er vel pt i en slags forbandet vente position.
Viser sig at jeg nok har gået med en depression i små 20 år.

Efter at have gået til terapi i et par mdr. derefter til læge der efter en tid endte med en tur på psykiatrisk skadestue.
Var til efter min mening til et ret mislykket møde ved distriktspsykiatrien men er dog indkaldt til et nyt.

Alle jeg har haft kontakt med bortset for sidste har jeg kunne fortælle åbent og hudløst til.

Jeg kan mærke at det bliver sværere og sværere åbne sig for en ny behandler.

Jeg svarer altid ærligt på et direkte spørgsmål problemet er bare hvis de rette spørgsmål ikke bliver stillet.
Den medicin jeg får pt gør mig næsten følelseskold og gør mig svær at aflæse.

Har i et tip til at lægge sin sjæl på bordet endnu engang ? Eller skal jeg bare sige det som det er ?
Jeg kommer jo nok til at prøve det mange gange.

Mvh Denner