Debatindlæg

Ved ikke om det er det rigtige sted at skrive dette, men her kommer det:

Jeg er en pige på snart 23, som står i et kæmpe dilemma. sagen er den at jeg er begyndt at se min eks, efter at have været fra hinanden i 7 måneder.

Vi var sammen i omkring 5 år (med enkelte pauser) før jeg valgte at gå fra ham, jeg havde haft en slem depression og følte simpelthen ikke det samme for ham mere. Depressionen havde ødelagt mine følelser og givet mig et tankemylder af en anden verden omkring mit forhold

Nu er vi så begyndt at ses, og jeg er stadig RIGTIG glad for ham. Bliver super ked af det hvis jeg ser ham med andre piger og kan slet slet ikke klare tanken om ikke at have ham i mit liv.

Nu kommer dilemmaet: jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg virkelig gerne vil mig og ham, han er en fantastisk fyr og har alt hvad jeg søger. Men noget holder mig tilbage, og det gør mig frygtelig ked af det. Ved ikke om det er angsten for at have den samme resten af livet, eller angsten for om de rigtige følelser ikke er der osv. Jeg har ikke haft andre seriøse kærester end ham, dog har jeg haft andre sexpartnere. kan sagtens se ham og mig sammen i fremtiden og det er egentlig også det jeg har lyst til syntes jeg. Vil så gerne bare blive vildt forelsket i ham igen, så jeg kan føle mig helt sikker.

Hvad tror i? Er jeg ikke klar til at gå ind i et forhold, elsker jeg ham ikke nok eller lader jeg angsten for ikke at føle det rigtige overskygge min glæde for at vi har fundet hinanden igen? Tænker ikke at jeg er sammen med ham igen bare fordi det er trygt, for hvis det var sådan så ville jeg jo ikke bryde helt sammen ved synet af ham sammen med en anden (hvilket faktisk er sket) min hjerne kører på højtryk, vil bare af med de negative tanker og så være lykkelig sammen med ham. Jeg er så ked af det her, og alle meninger/råd modtages med kyshånd..