opgiver snart
Written by
annalianna
7. aug 2015 09:08
hej alle sammen .
lidt om mig . jeg er en 24 årig mor til 2 . jeg bor på sjælland . har jeg gjort 1.5 år med min kæreste . han er der fra jeg flyttet fra jylalnd uden at kende en sjæl herovre.
jeg er nu den "heldige" vinder at svær depression og angst .
OG jeg opgiver snart !
5 uger siden jeg startede på venlafaxin . dosis morgen 75mg aften 150 mg . jeg startede hos en privat psykiater for jeg kan IKKE klare noget mere . jeg er træt . jeg har intet overskud. jeg er så trist . så frustreret . jeg får rund i min egen lille verden med mine egen dumme tanker . jeg kan ikke koncentrere mig når folk snakker til mig . det kræver alt mit fokus.
jeg har aldrig været på arbejdsmarket ej heller uddannelse . er lige afsluttet på barsel og kommune har valg at sende mig ud i noget der skulle hjælpe mig med at få balance i livet .. flot jeg kan ikke en gang tage en bus uden jeg får kvalme svedtur rysten og hjertebanken . så jeg har mødt op første dag . fik det rigtig skid så jeg måtte gå... JEG HAR LYST TIL AT SKRIGE ! jeg føler mig som en svag person ! hvorfor kan jeg ikke overskue hverdagen ? hvorfor kan jeg ikk være glad? Jeg er så udmattet over at skal tvinge mig selv til at være en glad mor hverdag . jeg vil bare sove . væk fra alle tankerne .. min kæreste mener at det er en frygt for virkelighed . måske har han ret . jeg har aldrig lukket helt op for tanker og følelser på noget tidspunkt i mit liv .. jeg er sku bange for den reaktion jeg kan få ud af det fra mig selv .. måske får jeg det være af åbne pandoras æske ? hvordan vil det påvirke min familie ? men det påvirker den jo og nu ? men hvad er bedste ? .. måske er jeg bare bange for den virkelig verden derude ? bliver jeg nogensinde rask nok til at kunne få en vennekreds ? eller er jeg bare dømt til at være alene på den front ? ... jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere så mange tanker . så lidt løsninger ! ..
skal jeg snakke med min psykiater om det her ? har jo kun været der 2 gange ? og jeg har det jo bedst med bare at svare på de spørgsmål der bliver spurgt .. :/
håber inderligt der er nogen der vil tage så tiden til at læse mig indlæg og evt komme med respons ..
Giv aldrig op
Written by
Monica72
8. aug 2015 18:49
Hej Annalianna
Jeg har været i din situation, men fik ingen hjælp. Du er på rette vej, men du er nødt til at være ærlig over for dig selv og dine omgivelser. Jeg mistede forældremyndigheden over min datter, da hun var 5 år. Jeg var enlig mor uden job og uddannelse med et anstrengt forhold til min familie. Jeg overlod forældremyndigheden til min mor, da jeg var så langt ude at jeg ikke stod til at redde. I dag er mit barn 22 år og godt på vej i livet. Jeg fandt efter et liv med selvmedicinering/indlæggelse på psy. afd. osv. endelig et liv, der er værd at leve. Jeg har et godt job og en god mand, der holder mig i ilden, men jeg vil altid fortryde at jeg ikke var ærlig og bad om hjælp mens tid var. Al den tid med mit barn jeg aldrig oplevede gør stadig ondt. Livet er ikke perfekt og det er mennesker heller ikke. Hvis det gør ondt, så sig AV. jeg håber at det hjælper lidt.
Fortsætte kampen for at få det bedre
Written by
Rabina
10. aug 2015 09:22
Hej annalianna
Kan godt sætte mig ind i det er en svær situation du er i og godt du har spurgt efter hjælp, det er så bare rigtig vigtig at du på et tidspunkt lukker rigtig op hos din psykiater, ellers kan du jo overveje at finde en anden.. Jeg har været til 3 forskellige psykologer og jeg har kun lukket helt op for en af dem og selv om jeg føler jeg har fået noget ud af at gå ved alle 3, får man bare mest ud af det når man tør lukke op, men det kræver jo man er tryg ved personen.
Mine børn og Jeg er også flyttet godt nok kun 30 kilometer væk, for at bo ved min mand, men kendte ikke nogen i området og det er bare ikke nemt at komme ud og skabe venskaber når man psykisk ikke er på toppen, jeg har tit overvejet om det at flytte har sparket yderligere til mig da jeg altid har boet i den samme lille trykke by.
Jeg har har tit dårlig samvittighed over alt det vi ikke har gjort og min tiltider meget korte lunte, men det bedste man kan gøre for sin familie er jo at kæmpe for at blive rask igen. Tror det kan lykkes for dig, du må ikke opgive.
Mvh Rabina
kæmper forsat ..
Written by
annalianna
14. aug 2015 07:44
Hej .
Jeg er rigtig glad for i skriver , jeg opgiver ikke kampen jeg kigger på mine børn hver dag og tænker det bedste for dem . jeg har det forsat svært jeg får kun sovet en time halvanden af gange om natten . jeg har ingen appetit og har tabt 8.5 kg på 2 mdr . nu det ikk sådan at jeg er super tyndt så det har ingen skade gjord .. Endnu men det jo ikk sundy for min krop overhovedet . jeg kæmper videre ! Selvom det meget ofte virker som en kamp tabt på forhånd . jeg har det godt med min psykiater har bare kun været der 3 gange og vi er ved at finde den rigtige dosis medicin nu eller sådan snakker vi ikke sådan. Hun snakker dog om noget terapi når deprission er lidt 'under kontrol' . håber bare det snart for hold nu op par forholdet bliver sat på prøve . det er faktisk så slemt at min kæreste har søgt hjælp hos psykiater . vi vil ikk fra hinanden men vi er begge så udmattet hvis i forstår . men hold nu op hvor er jeg glad for jeg har fundet dette forum jeg har endda anbefalet det til min mor som også er syg ☺
Mvh annalianna
Hæng i
Written by
KiaGee
15. aug 2015 14:48
Hej Annalianna
Jeg kan virkelig nikke genkendende til mange af de ting du skriver. Jeg har fået venlafaxin i 4 år og både under min optrapning og nedtrapning af den medicin mistede jeg appetitten, havde voldsom kvalme og var utrolig svimmel (foruden de mange andre bivirkninger var de det mest dominerende) Jeg tabte 20 kg i løbet af 2½ måned. Jeg kan virkelig foreslå at spise sundt, gå en tur dagligt også ellers terapi. Det er skide hårdt det hele, men jeg håber du vil hænge i og tro på det bliver bedre på et tidspunkt - for det bliver bedre. :) Ønsker dig alt held og lykke fremover - kæmpe knus herfra