Debatindlæg

Noget jeg tænker meget på for tiden er det at være anderledes. Gad vide om andre har det sådan. Det tror jeg eller rettere det ved jeg der er. Min teenagedatter siger sommetider til mig at hun føler sig anderledes. Og det er vel naturligt i den alder at føle sig anderledes. Dog siger jeg også til hende at det gælder om at have det godt med sig selv anderledes eller ej. En lærer som hun snakkede med om det sagde også noget klogt om det til hende. Hun havde nemlig også følt sig anderledes. Hun sagde at hun havde fundet ud af (med tiden) at det også betød at man var unik og særlig på en smuk måde. Og at min datter også ville finde ud af det. Min datter er jo teenager og glemmer ofte hvad den klog lærer sagde til hende. Og jeg glemmer det også :-)

Jeg føler mig anderledes på flere områder f.eks. pga min religion og kirkelige tilhørsforhold Og jeg oplever at man skal være i en kasse også når det gælder det. Jeg er kristen, sådan godt og grundigt og er ikke bange for at sige både Gud og Jesus. Jeg tror på det der står i trosbekendelsen. Men så tror folk så at jeg er på en bestemt måde for man skal jo være på en helt bestemt måde når man er kristen og det er jeg ikke. Jeg er katolik, døbt som katolik. Mine forældre tog mig med i kirke mindst hver søndag. Men jeg har også været nogle år i pinsevækkelsen (en frikirke). Det var i mine teenagerår og har også været en del i folkekirken hos andre på besøg så at sige. Jeg var det af f.eks grunde. En af grundene var at min mor og fra blev separeret og min far havde fortalt mange løgne som menigheden troede på. Jeg har nok stadig et traume over de skuffelser jeg oplevede fra mennesker i den katolske kirke på det tidspunkt. Som 21 årig valgte jeg at komme i den katolske kirke. Jeg fik også min 1. depression på det tidspunkt. og kan huske hvordan jeg sad i kirken og græd og græd. Jeg var så glad for at kunne være et sted hvor jeg kunne få lov til at være og være ked af det så længe det varede. Jeg kunne komme med mit tilsyneladende uudtømmelige hav af tårer Jeg elsker de gamle bønner, hvad de gamle kristne i kirken har sagt om Gud og om livet med Gud, jeg elsker Gudstjenesten og jeg tror at der er en levende Gud der virker også i den katolske kirke ligesom andre steder. Hvis jeg i dag siger at jeg er katolik så tror folk noget bestemt om mig som jo ikke sådan. Jeg kan ikke puttes i en kasse her. Jeg har jo også stået og sunget "hallelujasange", talt i tunger, stået og sunget på torvet og missioneret der :-) fra jeg var 10 år. Men jeg kan heller ikke være i pinsevenskassen for jeg har jo en viden og kærlighed til både bibelen og til mange af de ting som jeg synes er meget dybe og rigtige i den katolske kirke. Jeg synger i folkekirken og elsker at lytte til mange præsters taler og prædikener. Der findes mange vidunderlige salmer, der også anvendes i den katolske kirke. Mange i folkekirken tror at jeg er vokset op i et kristent protestatisk hjem men er jeg jo slet ikke. Jeg er af den opfattelse at Gud ser til hjerterne og kender os mennesker og derfor betyder det jo ikke så meget hvor vi er eller ikke er. På den anden side har jeg brug for at have en base og har valgt en sådan. Jeg er forsigtig med at fortælle min religøse historie. For mange har en holdning til den ene eller anden kirke. Jeg er et eller andet sted også bange for at blive forkastet. Der findes så meget uvidenhed når det kommer til religioner og kirker. Jeg har mest lyst til fred ro stilhed . Jeg har ikke lyst til voldsomme diskursioner om hvad der er det rigtige. jeg har lyst til at vise andre og selv få respekt for det er det man lærer mest af.

Jeg føler mig også anderledes når det kommer til mit liv. Min far var psykopat og har gjort ting ved min mor som har været uhyggelige. Han løj og manipulerede og slap godt fra det. Hvordan fortæller man folk at man ikke besøgte ham da han var dødsyg og lå for døden. Jeg har prøvet at blive mødt med "at jeg som kristen ikke besøgte ham og at det var for dårligt" Jeg bad for h