Behandling
Written by
Anonymous
29. aug 2015 03:35
Hej
Jeg er en 21-årig kvinde der siden februar har været i behandling for depression og angst.
I starten hos min praktiserende læge, men nu i distriktpsykiatrien.
Jeg er selv meget frustreret over at jeg har været syg så længe, og nogle gange føler jeg at det hele er lidt håbløst.
Min egen læge er super sød og dygtig, men har sendt mig videre pga. manglede effekt af medicinen og det skal man vidst også med så unge patienter.
Det er 7,5 uge siden jeg var til min første samtale i psykiatrien. Jeg har haft 3 samtaler med en psykiater, og skal i næste uge til min første samtale hos en psykolog.
Min depression og angst er på mange måder blevet forværret siden min første samtale med psykiateren, og alligevel har hun de følgende gange konkluderet at hun kunne se i mine øjne at jeg har fået det bedre. Jeg har tiltagende tanker om at skade mig selv, jeg er begyndt at skade mig selv, jeg tænker på selvmord, jeg føler mit hovedet er i "kaos", at jeg aldrig har ro indeni, jeg mangler lyst og energi, jeg føler mig meget frustreret og mangler hjælp. Jeg har sågar flere gange overvejet om indlæggelse kunne være en mulighed, da jeg faktisk nogle gange er lidt bange for hvad jeg kan finde på, hvis det hele en dag kokser.
Min psykiater fortalte at jeg nok var så heldig at kunne få et intensivt forløb hos en psykolog, hvilket betyder 1 samtale om ugen. Det er jeg rigtig glad for, og jeg ser frem til min første samtale i næste uge :) Men kan det virkelig være rigtigt at det er det mest intensive man kan få?
Jeg føler nogengange at man er nødt til at sluge en masse piller, før man bliver taget rigtig alvorligt og får hjælp? Men får man så den intensive hjælp hvis man bliver indlagt?
Jeg kunne godt tænke mig og høre om hvad I tænker. Alt føles jo lidt mere negativt og håbløst, men for mig virker det som utopi at 1 samtale om ugen vil kunne hjælpe mig det jeg har brug for?
Har I andre (haft) de samme frustrationer og tanker - eller er det mig der bare skal give det mere tid og have mere tiltro til det hele?
:D
du er ik alene
Written by
annalianna
29. aug 2015 07:03
Hej ☺
Du er ikke alene med de følelser - det skal du vide og bare det du har søgt hjælp er du godt på vej .
Jeg er selv 24 . for næsten 9 uger siden søgte jeg selv hjalp gennem lægen og kom ind hos en privat psykiater . jeg har haft depression og angst i 5 år . men det sidste halve år er det blevet meget værre - de følelser du sidder med lige nu havde jeg kontant for 2 uger siden - jeg var sikker på at min familie ( to døtre og kæreste) ville have det meget bedre uden mig omkring - mit hovedet var ved at spænge at frustrationer og som du siger kaos - men jeg tog fat i psykiateren og sagde det her virker ikke , at jeg ikke følte der blev gjordt nok og havde en fremgang . jeg fik noget supplerne medicin og skal og starte i samtale terapi- det skal lige sige jeg var meget tæt på at opgive det hele til sidst , selvmordstanker, det er forfærdelig at have det sådan og jeg føler med dig !
Det er en langsom proces at blive bedre men jeg kan mærke bedre nu og det jeg sikker på du også får - så længe du er ærlig over for behandler så du kan få den rigtige hjælp ☺
Håber det bedste for dig og du er velkomme til at skrive 👍☺
Tak
Written by
Anonymous
31. aug 2015 00:52
Hej annalianna
Hvor er det rart at høre jeg ikke er alene. Er dog selvfølgelig ked af, at du også er i samme situation som jeg.
Jeg synes det er en rigtig frygtelig irriterende situation at være i! Jeg prøver at fortrænge depressionen, jeg er rigtig god til at "spille normal" i kort tid, og jeg prøver inderligt at lade som om alt er helt okay. Men det hjælper jo desværre heller ikke....
Jeg er bare så frustreret og føler det hele er lidt håbløst. På samme tid har jeg også svært ved at anerkende at det er okay at jeg har det skidt, at jeg rent faktisk er syg. Jeg har tendens til at fokuserer på at så mange andre har det langt værre end jeg, og at jeg derfor bare skal tage mig lidt sammen.
Da jeg blev syg for snart 7 måneder siden, søgte jeg læge og fik med det samme antidepressiv medicin. Lægen fortalte om at jeg efter ca. 3-4 uger ville kunne mærke bedring. Jeg var egentlig meget fortrøstningsfuld og på trods af depressionen, kunne jeg se fremad og havde en tro på at medicinen nok skulle virke.... efter et halvt år er det bare svært at have den samme tiltro til at jeg bliver rask, og det frustrerer mig helt vildt!
Det bliver dog en spændene uge jeg går i møde, da jeg skal til psykolog for første gang, jeg skal tale med min egen læge og jeg skal til min psykiater - så jeg håber at denne uge vil hjælpe mig lidt på vej.
Tak for dit svar!! ;)