Debatindlæg

Hej allesammen,

Jeg er en mand på 28 år og har aldrig haft det svært med at socialisere med andre; men for tiden har jeg ramt en væg, hvor jeg har følelsen af at intet hænger sammen.

På universitetet har jeg droppet min læsegruppe, da jeg føler mig overflødig; mine venskaber generelt er ikke noget at råbe hurra for grundet mit fravær, og jeg ønsker helst at være alene i mit mørke mørke hjørne.

Jeg føler, at jeg har brændt alle broer, fordi jeg ikke at jeg er god nok for nogen.

Alle de ting jeg førhen elskede at lave er noget der nu virker trivielt og glædesforladt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv.

Jeg prøver at smile og snakke med folk omkring mig, fordi jeg har et ansvar til skole og arbejde, men jeg ved ikke i hvor lang tid jeg kan holde masken.

Jeg har de seneste tre år fået hjælp fra psykologer og afprøvet diverse medicinske remedier, og intet slår den enorme brønd af intethed der vokser i mit bryst for hver dag der går.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg skriver det her; måske havde jeg bare brug for, ret anonymt, at komme ud med det til en eller anden.

Hilsen, Hayward