Jeg har brug for hjælp :(
Written by
Timbasse
15. sep 2015 12:12
Hej alle. Jeg er en mand på 25 som virkelig har ramt bunden! Dybere end jeg troede var muligt... For knap 3 måneder siden fik jeg et stofudløst angstanfald som bare nægter at slippe mig. Det skal lige siges kort at jeg aldrig har været misbruger, der er tale om meget få forsøg med stoffer. Desværre. Men læger og andre fagfolk er heldigvis enige om at jeg ikke har taget fysisk skade. Så det er "bare" angst og depression. Men hvor længe fortsætter det??? Jeg har været indlagt en uge og har flere gange haft selvmord i tankerne. Faktisk så har jeg kun et enkelt symptom som virkelig er invaliderende! Uvirkelighedsfølelse. "Hvem er jeg" "hvem er alle andre" "hvad er livet". Jeg føler mig som passager i en krop jeg ikke kender. Det er SÅ uhyggeligt :( jeg bor alene med min datter men har været nødsaget til at flytte hjem til mine forældre med hende for jeg kan slet ikke hænge sammen. I 2 måneder fik jeg oxapax op til 45 mg dagligt. Dem har jeg sluppet. De gjorde faktisk ikke noget bedre til sidst. Derudover får jeg Sertralin på 10'ende uge uden jeg føler det hjælper mig. Nogle få dage tager jeg seruqel at sove på men de fleste dage kan jeg klare mig uden. Jeg har ikke brug for skræmme historier som "sådan har jeg haft det i 15 år". Men jeg har selvfølgelig brug for at vide at jeg kommer ud af det her igen uanset hvor strid det bliver. Er det her virkelig normalt??? At føle man er ved at miste forstanden og at man føler sig afskåret fra virkeligheden og ikke mindst sin egen krop?
Håber nogen kan give mig lidt mod at arbejde med !
Meditation
Written by
Skovtrolden
16. sep 2015 12:27
Nu ved jeg ikke hvilket stof du har taget, der er vel nok meget forskel på hvordan de indvirker incl. evt. forløb af eftervirkning.
Men jeg har engang for mange år siden prøvet noget lignede pga. en hashpsykose, jeg var bestemt heller ikke misbruger, havde kun prøvet det nogle få gange, men røg ud i en meget dårlig oplevelse og efterfølgende havde jeg virkelig meget angst og en slags af den uvirkelighedfølelse du beskriver, verden var slet ikke sig selv, jeg sad oppe om natten og var bange for ting i rummet og bange for mig selv, som om jeg var gledet ud af mig selv på en eller anden måde.
Sådan lidt tilfældigt, begyndte jeg efter nogle måneder at meditere, og det viste sig faktisk at hjælpe, uanset det slet ikke var derfor jeg var begyndt, men det fjernede gradvist angsten og uroen og følelsen af ikke at være mig selv, jeg tror måske der gik et halvt års tid ialt, før jeg egentlig ikke havde symptomer mere.
Så det var ihvertfald super godt for mig, og vil da give rådet videre, uanset det selvfølgelig ikke er sikkert at de samme ting virker for alle, men jeg håber for dig du finder noget der virker, det er jo nok fordi krop og sind er blevet "rystet i sin grundvold" og så kan det være svært for nogle hvis man har den følsomhed, at finde fodfæstet igen.
Men prøv meditation, det skal nok være en af dem der går dybt så man virkelig kommer ned i sig selv.
:-)
Tak...
Written by
Timbasse
16. sep 2015 15:49
Tusind tak for svar!
Det er et mega badtrip på svampe og mdma der har udløst det. Jeg har været i kontakt mere flere som har oplevet lignende både i mildere og værre grad. Heldigvis er de alle kommet mere eller mindre igennem det dog nogen efter mange måneder til år. Men man kan simpelthen ikke FATTE at det er normalt at have det sådan her. Præcis som du skriver så kunne jeg i starten være bange for omgivelserne i mit eget hjem. Mit eget spejlbillede. Men det der skræmmer mig nu er at jeg ikke rigtig føler angsten længere, kun den uvirkelighedsfølelse af mig selv. Så jeg frygter at det er mit liv nu :(
Ok
Written by
Skovtrolden
17. sep 2015 14:35
Selv tak :)
Ok svampe, ja de kan efter sigende slå ret hårdt, jeg har aldrig turdet prøve.
Ja nu du skriver det, så var jeg også bange for mit eget spejlbillede, men jeg var mest af alt bange for hvis det var mørkt udenfor og jeg kunne se mig selv i den mørke rude, det var som om mine øjne rullede op og ned i spejlbilledet og jeg blev helt vildt angst. jeg var fx også bange for synet af mine hænder, da jeg havde nogle ret kraftige angsttilstande hvor de indgik.
Ja det er jo sært at tænke på nu, heldigvis gik det da fuldstændig over igen, men ja det tog noget tid, og som sagt hjalp meditation mig rigtig meget.
Jeg synes det lyder som om du er i stor bedring , selvom det stadig føles ubegribeligt og hårdt, du er sluppet af med det meste af angsten lyder det til, jeg kan godt forstå du er bange for at uvirkelighedsfølelsen så er det det blev tilbage, men jeg TROR altså RET sikkert, at det også er en fase, krop og sind har jo fået arbejdet sig fri af det meste af angsten - hvilket jo er en hel del, uvirkelighedfølelsen tager så lidt længere tid, men jeg vil helt klart tro at du bliver dig selv igen, - udfra hvad du skriver.
Men jeg kan godt forstå det er hårdt.
...
Written by
Timbasse
17. sep 2015 15:29
Svampe slår hårdt, mange svampe kan slå meget hårdt. Det kan jeg skrive under på! Jeg er uendeligt glad for at du tror på jeg får et normalt liv igen. Men det er et helvede at stå i og man kan ikke se sig ud af det :( kender du godt til depersonalition ?
forsinket svar
Written by
Skovtrolden
22. okt 2015 20:19
Undskyld jeg så slet ikke du havde svaret med et spørgsmål, men kunne huske tråden da jeg så et dagbogsindlæg, så vender lige lidt forsinket tilbage.
Ja jeg kender til den følelse, men så vidt jeg husker forsvandt det værste af den hos mig nogenlunde samtidigt med angsten.
Hvis jeg var dig, tror jeg altså jeg ville kontakte en healer eller lignende, måske er det for alternativt for dig, og der er også fuskere imellem, men i dag kan man jo google folk osv.
Jeg tænker bare at du måske vil kunne få noget hjælp den vej, at finde tilbage til din egen energi og samspillet mellem krop og sind.