Debatindlæg

Når solen aldrig skinner - og alt håb forsvinder

En depression så dyb som et sår
En mani så du ikke ved hvad der foregår
Først bagefter ser du din vrangforstilling
Der er det for sent at tage en anden mening

Det lige meget - er den eneste tanke
For hvordan kan man løse sin egen verdens branke?
Men skyldfølelsen giver de værste kny
Det går ud over alle at jeg er syg

Min hustru og børn tager de værste slag
Kreditorer skal jeg også slås med en dag
Forbander de dårlige beslutninger jeg tog
Mit håb var at se at min verden ku' gro

Grundpillerne falder som dominobrikker
Jeg føler - at mit hoved det flækker
Måske dét kunne befri min smerte
De nærmeste tror jeg er uden hjerte

En dag skal det hele nok blive godt
Ja måske den dag jeg får elektrochok
Låst inde så jeg ikke kan skade mig selv og andre
Og ikke tage ansvar for de tanker som vandrer

Depressionen fylder hele min krop
Hvornår mon jeg gi'r op?
Bipolar er ikke for børn
Jeg syntes snart jeg har taget min tørn

Men 'jeg skal bare komme videre!'
Andre tror sgu bare ik' jeg gider
Forhold, børn og økonomien min
Det hele føles som en stor ruin

Solen skinner en dag igen
Håber jeg har kræfter til at komme derhen...