Debatindlæg

Jeg føler mig så træt og er næsten parat til at pakke en taske og bare gå. Jeg har 2 drenge (dele børn) og en dejlig kæreste men der er ingen glæde, der er intet godt. Jeg gider ikke mine børn og jeg gider ikke min kæreste. Forstå mig korrekt, jeg elsker dem alle og jeg vil så gerne alt godt men jeg orker ikke - føler mig død, tom indvendig. Dagene går bare og når jeg står op er jeg allerede træt af dagen og ser frem til at den slutter og tager gerne et par timer af den i løbet af dagen hvis muligt, til en lur.
For godt 2 år siden blev jeg fyret (hvilket udløste alt). Min far fik kræft, blev helbredt men fik så for 1 år tilbage en blodprop og blev lam samt mistet talen. Min mor har det heller ikke for godt og står med min far alene.. Hvilket gør at jeg stort set har været der ved hver en mulighed og pr minimum hver anden weekend. Min kæreste har været der og støttet, intet der, men vores egne planer skubbes også og er blevet det i snart 5 år af den ene og anden grund. Mine børn har været en kamp med deres far og har i den grad handlet egoistisk og modbydeligt - ikke mindst over for mine børn.
Lidt rodet skrivelse men ... Og alle ting indeholder meget mere og der er meget mere. Men jeg føler mig færdig. Orker og gider ingen ting og vi snakker småting som opvask, selskab.. Vil bare gerne lukke døren, sove, være alene.. For lidt over et halvt år siden var jeg på lykkepiller og stoppede så fordi jeg tænkte alt fint nu men tror bare man lukker ned og graver et dybere hul... Er træt, ked og tom hvilket er den bedste beskrivelse for det hele. Vil og ville bare gerne være lykkelig og glad - hvorfor og hvordan ender man her - havde aldrig forestillet mig det...