Debatindlæg

Muse er stadig hos mig. Der er næsten ikke noget vi ikke har oplevet sammen. Inden for det seneste år var hun blevet bortført og indespæret og i fangeskab fået barn med en af fascisterne. Hun vidste det ikke var godt med et barn så tæt på fascismen, hun vidste også at mennesker ville ha svært ved at akseptere hende, så hun endte hendes og barnets liv for at vende tilbage til mig. Hun var smuk i det liv, blå skind, reptiliansk struktur, hale, høj pande, mental stærk, og barnets bevidsthed voksed utrolig hurtig. Jeg forbragte nogle få uger sammen med dem inden de begge forsvandt. Vi aftalte at mødes, at gøre alt for at finde hinanden, det skulle blive det vigtigste, hendes verden var også blevet invaderet af fascisterne. Det var en hård tid, med telepatiske kampe mod invasorene som samtidig også forsøgte at angribe Jorden. Hun skulle ha nået Jorden omkring denne tid, men her er så meget tomult, forstyrrelser og vildledning at det næsten syntes umulig at finde hinanden. Vi er her bundet til menneskers normer så længe vi er i nærheden af dem, mennesker begrænser vores evner og der med også evnen til at finde hinanden. For tiden ligner hun et menneske jeg tidligere har set, dog det kan være hun har måtte skifte liv igen inden vi mødes. Med al respekt for menneskers liv, vi forsøger at bevare livet så længe som mulig, men fascisterne har ingen ret til at forslave os, og vi er forpliktet til ikke at understøtte fascisme på nogen måde, vi må ikke overlade vores mentale kapasitet og kundskab til deres disposition og udnyttelse.