Debatindlæg

Kære seere hvis man kan kalde jer det ?

Jeg blev for cirka 1½ år siden presset, tvunget fra et meget trygt Bofælleskab, fra en anden kommune, end den jeg nu igen er vendt tilbage til, stærkt imod min vilje - jeg har som sådan slet ikke noget i mod udviklings hæmmede, jeg for bare ikke den rette hjælp af personalet ved at bo sådan et sted, alle er flinke nok, prøvede at hjælpe mig med min psykiske problemer, men når personalet ikke er uddannet til at hjælpe mig, med min problemer, så de indså til sidst at jeg var blevet fejlplaceret, trods denne fejlplacering, er det mig der betaler prisen BÅDE PSYKISK OG ØKONOMISK, - De tvang mig til at flytte mens det værste i ens liv på samme tid var igang med at ske, jeg var nemlig på samme tidspunkt ved at miste min elskede Mor.. - den pgl kommune, har jeg slet ikke besøgt en eneste i de år at jeg boede i en helt anden kommune, jeg vil slet tilbringe 1 min minut på at være i tidligere by, jeg fortalte min sagsbehandler på den pgl kommune, at jeg absolut ikke ville flytte tilbage til den tidligere kommune, jeg havde kun problemer, at slos med der..

Nu efter 1½ år så ser det "måske" lyssere ud, - nu for jeg nok endelig en psykiater at snakke sammen med, det er langt tid at vente når jeg dagligt har selvmords-tanker, og i de sidste 6 mdr. har været indlagt på psykiatrisk Hospital 20-25 gange med nogenlunde de samme problemer, kommunen og psykiatrisk hospital kan og vil åbenbart ikke hjælpe mig med Hovedproblemet, jeg føler virkelig mig Socialt Isoleret, ikke de store aktiviteter, er der på det nye bosted i pgl kommune.

Der er åbenbart ikke noget at gøre ved den sag med lidt flere aktiviteter, jeg syntes det er det rene ondskab fra min synsvinkel, at mange af beboerne er i deres Lejelighed rigtig meget at tiden, det sker endnu at jeg møder beboere herude endnu jeg aldrig før har set selvom jeg jeg selv oftere kommer i fælles-lokalet mens nogen holder sig væk

Er man slet ikke interesseret i at hjælpe psykisk syge borgere væk fra at være psykisk sårbare ? - Bare en gåtur ½ time til 45 min 2-3 gange om ugen vil kunne hjælpe os alle ud af vores tristhed, - nogen borger her på stedet kan ikke komme af sted pga deres sårbarhed pga. f.eks social angst, men jeg jeg syntes virkelig det er taveligt af vores kommune at de ikke bare prøver på at få folk til at få det bedre, - det er åbenbart kun op til borgerne selv at kunne aktivere sig, og det er der mange her på stedet der har brug for et lille kærligt spark bagi, - man kan naturligvis ikke bare sige at folk skal tage sig sammen, det er jeg meget forstående over for for, det er vil da være ønske ligt, for alle formoder jeg både kommunen og borgerne selv at kunne komme sig over sin psykiske sygdom,

Flere jeg taler med her på stedet af borgere de keder sig ligesom jeg selv gør, - nogen af de andre sover sig væk fra problemerne, det har jeg også tidligere gjort, men jeg som selv er psykisk sårbar, ønsker at andre og jeg selv skal få det langt bedre,

Kom gerne med en kommentar, om hvad i selv mener, ?

Hilsen
Jannickh