Debatindlæg

Hej Floras

Der findes virkelig mange former for medicin, men da dette er et depressionsforum, går jeg ud fra, at du med dit spørgsmål om medicin hentyder til psykofarmaka.

Men psykofarmaka er jo også virkelig mange ting. I dette indlæg vil jeg kun beskæftige mig med antidepressiv medicin og antipsykotisk medicin.

Min mening er, at hvis medicin gør én zombieagtig, så er man forkert medicineret!

En undtagelse fra denne hovedregel er muligvis antipsykotisk medicin, hvor folk nogle gange bliver nødt til at acceptere visse negative virkninger, da de ellers vil få endnu værre psykotiske symptomer. Det er en frygtelig ulykkelig situation, som der ikke er nogen nemme løsninger på.

Under alle omstændigheder: Antipsykotisk medicin er noget stads, som der desværre er nogle, der er nødt til at tage.

Når vi kommer til gruppen af antidepressiv medicin, som jeg kender mere til, så er det min erfaring, at medicinen IKKE har nogen zombie-virkning, når blot medicineringen er rigtig, hvilket indebærer to ting:

• Medicinen skal passe til den type depression, man har,
• Dosis skal være rigtig – hverken for lille eller for stor.

Jeg har faktisk selv oplevet uønskede virkninger af SSRI-medicin, altså den slags antidepressiv medicin, der kun virker på signalstoffet serotonin.

• Af medicinen Seroxat fik jeg virkninger, der mindede om det såkaldte serotonin-syndrom: rystelser, diarré og så voldsom stress, at jeg stort set ikke sov m.m.
• Af medicinen Zoloft fik jeg noget, der mindede om en zombievirkning.

Jeg havde prøvet antidepressiv medicin før, nemlig den gammeldags tricykliske antidepressive medicin, og vidste derfor af erfaring, at den type medicin kan fjerne en depression. Tricykliske antidepressiver påvirker også signalstoffet noradrenalin, hvilket SSRI’er ikke gør. Derfor bad jeg psykiateren om noget antidepressivt medicin, der også forstærker virkningen af noradrenalin. Det ville han desværre ikke give mig. Derfor trappede jeg ud af medicinen og fik det straks godt. Men desværre kom depressionen igen efter få måneder.

Min erfaring siger mig altså, at hvis man har zombievirkning eller andre negative virkninger af antidepressiv medicin, er der noget galt: Enten er der tale om forkert medicin eller forkert dosis.

For hvad nytter det at få forstærket virkningen af serotonin, hvis ens depression har en sammenhæng med signalstoffet noradrenalin?

Hvis man slet ikke mangler serotonin, men alligevel får forstærket virkningen af dette signalstof, er jeg overbevist om, at det giver problemer, enten i form af symptomer, der minder om serotonin-syndrom eller zombie-agtige symptomer. Og hvis depressionen faktisk har sammenhæng med mangel på noradrenalin, gør medicinen ingen gavn – kun skade!

Jeg har på nettet fundet oplysninger om, at produktionen af noradrenalin i organismen er afhængig af tilstedeværelsen af tilstrækkeligt med D-vitamin. Jeg har i årevis haft problemer med øget tilbøjelighed til depression i årets mørke måneder. Nu er der jo to måder, det manglende naturlige lys kan påvirke negativt på, nemlig for det første via hormonet melatonin, som spiller en rolle for døgnrytmen og søvnen, og for det andet kan manglende lys føre til D-vitaminmangel.

Masser af mennesker mangler D-vitamin om vinteren. Og det er bevist, at der kan være en sammenhæng mellem D-vitamin-mangel og depression. Man kan naturligvis godt få en depression uden at mangle D-vitamin, men det er meget vigtigt, at man blive tjekket via blodprøver, når man har symptomer på depression.

Det blev jeg desværre ikke i sin tid.

For efterhånden en del år siden skrev jeg nogle gange her på Depnet om D-vitaminmangel og depression. Jeg står ved det, jeg dengang skrev. Men der var folk, der misforstod mig. Jeg vil derfor gerne understrege følgende:

Hvis man faktisk er havnet i en depression, skal man ikke forvente, at D-vitamin-tilskud kan kurere depressionen – heller ikke i det tilfælde, hvor D-vitaminmangel faktisk har været (medvirkende)

Hvis man faktisk er havnet i en depression, skal man ikke forvente, at D-vitamin-tilskud kan kurere depressionen – heller ikke i det tilfælde, hvor D-vitaminmangel faktisk har været (medvirkende) årsag.

D-vitamin-tilskud kan derimod virke forbyggende mod depression, sådan at den ikke kommer. Men er den først brudt ud, må man enten i gang med en behandling eller lade den klinge ud af sig selv, hvilket kan vare 3-9 måneder.

Mange hilsner

Irsten

Jeg er stoppet med anti-depressive efter at ha prøvet 4 forskellige præparater. Tror jeg har det bedre men er stadigvæk deprimeret. D-vitamin kan ikke forebygge depression som Irsten sir.
Langtidsbrug af anti-depressive er heller ikke godt.
Jeg er , personligt, tilhænger af så lidt medicin som muligt og har en mening om at bl.a depression og de fleste psykiske diagnoser blir uddelt rundhåndet af læger/psykiatere i misforstået omsorg og marginalisering af befolkningsgrupper.

Det sociale spiller en kæmpe rolle, sund levevis, motion, sund kost og meditation. Er disse ikke i balance blir du ikke kun psykisk syg får du sandsynligvis fysiske sygdomme . Det hele hænger sammen. #Holistisk
I vores moderne samfund fokuserer vi for meget på sygdom og negativitet og forsøger at analyserer os frem til sundhed i krop og sjæl.
Jeg mener du skal leve dit liv efter bedste overbevisning i samspil med dine omgivelser - gi kærlighed og venlighed.
For de fleste er det den bedste medicin.

Hej ”Skumfidus”

Nu troede jeg lige, at jeg havde gjort alt for at undgå misforståelser. Men nej ;-)

Jeg mener bestemt IKKE, at D-vitamin-tilskud altid kan forebygge depression. Selvfølgelig ikke!

Men hvis man faktisk mangler D-vitamin, hvad mange gør ( i vintertiden lidt over halvdelen af alle danskere!), så kan tilskud af D-vitamin virke forebyggende mod depression.

Og det er jo klart nok, eftersom D-vitaminmangel er en kendt depressionsudløsende faktor.

Hvis man ikke mangler D-vitamin, så vil D-vitamin-tilskud naturligvis ikke gøre hverken fra eller til. Som du selv skriver, så er der mange andre faktorer, der påvirker vores fysiske og psykiske helbred. Vores D-vitamin-niveau er bare en enkelt ud af mange faktorer. Men en vigtig faktor, eftersom så mange mangler D-vitamin!

Mange hilsner

Irsten

Hej Floras,

Jeg er selv udsat for at få for meget medicin, efter min mening.

Først og fremmest er det en vurderings sag, om hvorvidt dine depressive symptomer er bedre end medicinske bivirkninger.

Zombieeffekten er aldrig rar, MEN kan være bedre end depressive symptomer.

Føler man sig om en zombie på sin medicin, kan man overveje et andet præparat.

jeg har hørt om mange der skruer ned på sin dosis, når de har det godt, og skruer op igen, når de har det dårligt. Dette kan være en udemærket løsning, hvis man ellers er glad for sit præparat.

Desuden kan man forsøge sig at gå ned i dosis, og lægge en præparat som f.eks. valdoxan oveni. Valdoxan er et meget mildt antidepressiv, som egentlig bare påvirker døgnrytmen. Dette har en antidepressiv effekt, uden mange andre bivirkninger.

Mvh. Sarah

Jeg synes lægerne generelt er ALT for - nærmest ivrige - til at give medicin, jeg synes personligt det kun burde gives til virkelig hårdt ramte der nærmest er selvmordstruede.
Men det er selvfølgelig også fordi mine egne erfaringer med det er enormt dårlige.
Jeg tåler det slet ikke åbenbart, selv på lave doser blev jeg virkelig dårlig, træt, usammenhængende, zombie-agtig og ude af stand til at overskue hverdagens gøremål.
Det var en meget skræmemnde oplevelse, og jeg prøvede omkring 8 forskellige præparater over tid, så vil da mene jeg gav det en fair chance, uanset de kloge læger mener det er virkelig ærgerligt at jeg ikke vil have medicin, men jeg synes simpelthen ikke jeg har tid til mere gambling med mit liv.
Så jeg lever med det uden, det ville da være mega fedt hvis der var noget der hjalp, men jeg oplevede altså virkelig det stik-modsatte.
Men jeg har da selvfølgelig respekt og forståelse for dem der føler det er en hjælp.