Debatindlæg

Når tanker om at forlade livet
Igen til min hjerne bliver givet
Så gør det mig så utrolig bange
Jeg ser for mig lange hvide gange
Hvorfra jeg ikke kan finde ud
Før jeg mærker Bellas pels mod min hud
Så falder jeg igen helt til ro
Begynder igen stille på livet at tro.

For jeg elsker hvad jeg har i livet
Og alt den kærlighed der blir mig givet
Men mit læs vælter så forbandede nemt
Og så er det livet føles så ubehagelig slemt
Men nu vil jeg give mig den ro jeg behøver
Indtil sjælens kvaler jeg helt bedøver.