Debatindlæg

Hej,
Jeg ville ønske jeg kunne give dig et godt råd, men jeg eksploderer selv regelmæssigt. Jeg er dog begyndt at bevidstgøre når jeg har det skidt på den måde, der kan ende i, at jeg mister besindelsen/kontrollen. Og når jeg kan mærke jeg ikke kan holde folk eller situationen ud, vælger jeg at trække mig, dvs gå væk og være alene i den tid det tager at køle ned og få det bedre. Det kan tage en halv time eller flere timer, men det er bedst for mig at være alene når alt og alle går mig på, når jeg har det så dårligt.

Jeg ved heller ikke hvad man gør - problemet er relativt nyt for mig. Jeg havde virkelig ikke et spor iltert temperament før i tiden. Jeg føler, jeg er blevet bitter, og at det måske er problemet. For der er jo ikke noget i vejen med vrede - det er en legitim følelse. Problemet er, når vreden er uproportionel, eller alt for hyppig.

Det handler nok om at prøve at få udredt, det man EGENTLIG er vred over - dvs. ikke nødvendigvis det, der udløser vreden, men det, der har fået den til at hobe sig op.

Jeg forsøger også at komme væk og blive alene, så kan jeg bare have roen, eller rase ud uden at genere andre.

Jeg har gået en del i terapi og har fået forøget indsigt i nogle af årsagerne til vreden, desværre forhindrer det mig ikke i at gå i spåner jævnligt, det er som om at hjernens indsigt ikke influerer synderligt meget på følelsernes reaktioner.

Men jeg er helt enig i at vreden i de allerfleste tilfælde tilhører noget andet end det der bliver (over)reageret på i nuet.

Men følelserne er i stykker, uanset hvad hjernen lærer om årsag og virkning, nogle gange tror jeg at det ville hjælpe hvis der var en der ville holde om mig virkelig fast når jeg går i stykker, men jeg skræmmer jo alt og alle væk så det sker ikke ;)