Debatindlæg

Det lyder som om kæresten fylder alt i hendes liv og dermed også omtrent alt i jeres venindeforhold.
Det er du jo bestemt ikke tjent med.
Selvfølgelig hjælper man hinanden hvis der er problemer, men at den ene konstant skal være "skraldespand" for den anden er urimeligt.

Hvorvidt hun vil blive sammen med kæresten er jo hendes egen sag, og du skal nok undlade at sige noget omkring dette eventuelle valg der jo helt og holdent er hendes.

Omvendt bør du nok begynde at sige meget tydeligt fra, - og jeg mener helt konkret, hver gang hun siger noget på en måde der ikke er i orden, hvor du fx føler dig nedgjort, skældt ud, pålagt skyld eller på anden måde ikke behandlet ligeværdigt og med respekt for den du er, så må du sige det, fx at du får det sådan og sådan når hun siger det hun lige har sagt, altså helt konkrete ting, du skal ikke sige det som en kritik, kun som en konstatering af hvad det gør ved dig, og så må hun jo finde ud af om hun kan lære at tage de fornødne hensyn som det kræver at have et venskab hvor begge har plads til at være.
Man kan sagtens få hjælp fra andre uden at behandle dem dårligt, og du er jo på ingen måde tjent med bare selv at få det dårligt pga. hende.

Jeg synes også godt du kan foreslå I fx laver et eller anden sammen en aktivitet el. noget, hvor I aftaler at lige den dag snakker I ikke om ham - overhovedet.

Uanset hvad bliver I nødt til at snakke om hvad I hver i sær føler mht. jeres venskab, og hvad I kan gøre for at det kan fortsætte på en berigende måde for begge parter.
Og I skal finde en måde at snakke om det på, hvor det ikke bliver til beskyldninger og forsvar, men hvor I forhåbentlig når frem til en forståelse af hinanden som vist er gledet lidt i baggrunden på nuværende tidspunkt.

Hvis det slet ikke kan lykkes, er en pause måske en mulighed, uanset hvad lyder det ikke som om forholdet til kæresten er noget der vil holde evigt.
Men det ville jo være bedst hvis I kan løse op for problemerne nu, for det kan jo risikere at ske igen med en evt. ny kæreste, da mennesker ofte ubevidst søger de samme mønstrer.

Jeg har selv haft lidt lignende tanker omkring det. Lige nu har hun bare valgt at ignorere mig og kun skrive hvis der er noget negativt der går hende på. Jeg har sagt at hun skal lade mig være hvis hun ikke har noget pænt at sige men så skyder hun igen skylden på mig og synes ikke at jeg ved hvad jeg snakker om. Jeg vil virkelig gerne forblive veninder men ved ikke hvordan når hun bare er negativ eller ignorerer mig. Jeg synes vi bør snakke om det men hun er fast besluttet på at det hele er min skyld og at alt hvad der sker af negative ting sker pga mig