Debatindlæg

Hej
Jeg har i lang tid haft et forhold til en der viste sig at være maniodepressiv. De første 2 år vi var sammen havde sygdommen endnu ikke vist sig og vi havde et sundt forhold. Men lige pludselig begyndte han, at udvise meget depressiv adfærd og slog op med mig. Det var en meget voldsom afvisning og jeg så ham ikke i 4 måneder. På det tidspunkt anede jeg ikke, hvor voldsomt det ville udvikle sig, så jeg skrev til ham at jeg elskede ham og ville være der for ham, hvis han var deprimeret.

Ikke lang tid efter begyndte vi at se hinanden igen, men jeg var tilbageholdene med at komme sammen med ham igen pga. det psykiske stadie han var i. Men han fik mig manipuleret til at komme sammen med ham igen og jeg besluttede at være der 100% for ham. Der gik dog ikke lang tid før hans adfærd ændrede sig mere og mere fra det menneske jeg havde kendt før - Han fik sin første maniske periode, den var ikke ret lang og ingen af os vidste at han rent faktisk var maniodepressiv. lige så stille kom det frem at han også havde angst, OCD og vrangforestillinger. Som tiden gik undertrykte jeg mine egne følelser mere og mere, fordi han gav mig skyldfølelse ved at sige at han fik angst og var dårligt utilpas når jeg reagerede på det jeg oplevede. Til sidst var det så dårligt at jeg selv blev lettere deprimeret. Så pludselig en dag beslutter han sig for at tage på højskole.

Vi var sammen de første 2 uger han var på højskole, men snakkede næsten ikke sammen. Han ringede så en dag og slog op igen via et opkald. Jeg blev selvfølgelig helt ødelagt. Jeg havde følelsen af at han var mit livs kærlighed(som jeg kan se andre herinde også har skrevet). Han har nu fundet sig en ny pige på højskolen, selvom hans mål med at tage på højskole var at finde sig selv igen. Jeg tænker han har brug for et andet menneske til at give ham omsorg og elske ham, fordi han ikke kan finde ud af det selv.

Men jeg står tilbage med følelsen af at have været psykisk brugt af ham, nogle gange var jeg det bedste i hele verden og andre gange var jeg fuldstændig ligemeget. Jeg gav ham alt jeg havde og tilsidesatte mig selv fuldstændig. Vi har nu ikke haft kontakt i 4 måneder og jeg kan mærke at alle de følelser jeg undertrykte i forholdet, nu får frit spil og det er meget svært at håndtere.