Debatindlæg

I må tage til jul alene. Jeg magter ikke at se nogen i øjnene i dag. Særligt ikke folk som afpresser mig til at stresse rundt og gøre ham klar så "de kan nå at nyde det". De kan ikke sammen i lang tid. Sådan er det bare. Og for guds skyld de er kun små børn. De skal sku også nå at sove til middag. Eller jeres skal i hvert fald for vores er sku opdraget så han ikke spasser ud hver gang han får et nej. I ved det udmærket godt når I udnytter min dårlige evne til at sige nej og sige fra. I ved at jeg har det skidt og alligevel stresser I mig uden at tænke på om jeg måske har andre ting at nå.
Uden at tænke på at jeg har været så stresset over at skulle bruge krudt på julen og jeg ikke har kunne lave noget nyttigt hele ugen. At jeg ikke har lagt det halv våde tøj på plads som I har været SÅ dygtige at lægge sammen for mig. Eller at jeg måske ikke er færdige med gaverne. At jeg måske ikke engang har haft overskud til at hente minoget søns sidste adventapakke fra butikkerne.
Jeg ved jo udmærket godt at jeg kommer til at stå alene og skal forsvare at min søn ikke skal have en gave og jeg ved I alle vil stå uforstående, ligesom når jeg siger at etage barn på 2.5 år gerne må begynde at lære at tisse på toilettet. At det ikke bare kommer af sig selv.
Og jeg ved udmærket godt at når klokken siger 18.30 så bliver vi smidt ud for nu skal JERES SØN sove. Ellers er han jo helt umulig i morgen. For det har jo intet at gøre med at han ALDRIG får et nej. Nej for I er jo perfekte forældre. Jeres barn bliver/er en pædagogs mareridt. Det er ham man skal søge om ekstra støtte til for han er ikke vant til at skulle tage hensyn til andre. I vælger at narre jer selv med at han jo ikke må tabe sig eller at I tager den næste gang men inden I får set jer om er han en teenager med svære sociale problemer! I fatter ikke at når jeg gør noget for eller med min søn så er der ALTID en refleksion bag! Jeg har altid tænkt situationen igennem. Jeg er ikke fejlfri, det ved jeg. Jeg snerrer af min søn. Han kommer for sent i seng. Han ser for meget tablet. Han er til tider for pivset. Og så videre. Og så videre.
Men min søn forstår for det meste et nej. Han er omsorgsfuld og empatisk. Han spiser når vi andre spiser. Han behøver ikke nyt legetøj konstant for at være underholdt. Han er lynene intelligent. Han lærer af sine fejl. Han kan mærke sin krop og ved hvornår nok er nok!
Min søn er mit et og alt. Jeg vil ikke være med til at ødelægge julen for ham. Jeg nægter at tage hans glæde fra ham!!