Debatindlæg

Ja jeg har ikke taget på var på venlafazin og er på marplan nu. Piller sammen med terapi er det bedste svære depressioner. Milde og moderate er det nok med terapi. Har lige været gennem metakognitiv terapi rigtigt godt
Kh

Jeg fik cipralex, jeg tog ikke på af dem umiddelbart, men jeg tog på da jeg senere fik nogle antipsykotiske piller oveni.
Jeg var også panisk angst for at tage på, det var et af hovedargumenterne for ikke at prøve (har en baggrund med bla. spiseforstyrrelser), men lægen kom med en meget god løsningsmodel for mig, for som han sagde, så tager man jo ikke 20 kilo på på en uge, så hvis man virkelig frygter det rigtig meget, kan man jo holde nøje øje med vægten og så stoppe med pillerne hvis den ryger for meget i vejret.
Det var i hvert fald et argument jeg kunne forholde mig til, og som gjorde at jeg gav det forsøget.
Jeg fik det så desværre ikke bedre med pillerne, men det er jo en anden historie.

Hej Sabi88

Din overskrift er ”For og imod lykkepiller”, og det emne vil jeg gerne udtale mig om. Men allerførst vil jeg gerne sige min mening angående udtrykket ”lykkepiller”, som du anvender til at betegne antidepressiv medicin – også i selve indlægget.

Betegnelsen ”lykkepiller” er et meget misvisende ord. Det er en stor ulykke, at en eller anden tåbelig journalist i sin tid opfandt det navn. Det er en ulykke, for det første fordi betegnelsen giver anledning til så mange misforståelser, og for det andet fordi ordet er perfekt, hvis man ønsker at gøre nar ad mennesker, der er nødt til at tage medicinen. Og der er åbenbart mange, der uden at have indsigt i noget som helst, ønsker at rakke ned på depressive mennesker.

Når udtrykket ”lykkepiller” giver anledning til misforståelser, så er det, fordi mange mennesker tror, at der er tale om en slags dope, der midlertidigt giver en slags rus. Man hører jo nogle gange folk sige, at det burde tilsættes drikkevandet! Intet kunne være mere forkert. Man bliver selvfølgelig ikke lykkelig af at tage antidepressiv medicin, hvis ikke man var lykkelig, før man blev syg. Man bliver allerhøjst rask - og det er faktisk også en del. Men det er jo ikke det samme som at være lykkelig.

Man kunne sammenligne med andre former for medicin, f.eks. hovedpinepiller eller antibiotika. Hvis du er heldig, så tager hovedpinepillerne din hovedpine, og antibiotika fjerner feberen, men bliver man lykkelig af det, hvis ikke man var lykkelig i forvejen?

Selvfølgelig ikke! På samme måde kan antidepressiv medicin gøre én rask, og det er faktisk dejligt, når det virker, hvad det ikke altid gør, men at være rask er altså ikke det samme som at være lykkelig.

Så derfor vil jeg gerne opfordre til, at vi, der har indsigt i, hvordan tingene hænger sammen, undgår at bruge betegnelsen ”lykkepiller”. Der findes jo det udmærkede udtryk antidepressiv medicin.

Når det er sagt, så tror jeg ikke, at man kan udtale sig kategorisk for eller imod antidepressiv medicin. Al diskussion om emnet er nødt til at være mere nuanceret. For det første findes der mange forskellige slags depressioner, og det er ikke alle depressioner, medicinen virker godt på. Der er en form for depression, som psykiaterne kalder melankoliform depression. (Hvis man ønsker at vide mere om den type, så prøv at google udtrykket). Jeg tor, at antidepressiv medicin virker bedst på melankoliform depression, mens andre former for depression måske ikke reagerer så godt på antidepressiv medicin.
Derudover findes der også mange forskellige slags antidepressiv medicin. Nogle er såkaldte SSRI’er, som udelukkende påvirker signalstoffet serotonin. Andre antidepressiver påvirker også signalstoffet noradrenalin. Jeg tror, at det er meget vigtigt, hvilken slags man får.

Personligt har jeg haft virkelig mange alvorlige depressioner. De første blev kureret ved hjælp af de gammeldags tricykliske antidepressiver, så som Saroten. Det var en hård kur, men den virkede. Senere kom SSRi’erne på markedet, og mine forskellige læger og psykiatere mente, at jeg skulle tage et SSRI, og jeg prøvede både Cipramil, Zoloft og Seroxat, uden nogen som helst positive virkninger. Det var værst ved Seroxat, hvor jeg blev virkelig syg. Jeg vil tro, at jeg havde serotoninsyndrom, men lægen var blevet træt af mig, så jeg måtte sejle min egen sø.

Efter den tid begyndte jeg at tage naturmedicinen perikon, som jeg tog i ca. 10 år med godt resultat. Desværre fik jeg fysiske problemer, der gjorde, at jeg var nødt til at tage noget blodpropforebyggende medicin, der ikke kan forenes med perikon. Men nu havde jeg fået en ny og venlig læge, der ikke blev irriteret over mine helbredsproblemer. Da jeg sagde, at det var min overbevisning, at jeg skulle have et antidepressivt middel, der påvirker signalstoffet noradrenalin (som Saroten gør og sikkert også perikon), gav han mig uden betænkning Mirtazapin. Det har jeg taget i 4 år nu med god virkning, Jeg kan godt mærker, at min appetit er li

Det har jeg taget i 4 år nu med god virkning, Jeg kan godt mærker, at min appetit er lidt større end før, men jeg har ikke taget på.

Når jeg her har fortalt om mine erfaringer, så er det ikke, fordi jeg vil påstå, at Mirtazapin er bedre end andre antidepressiver, eller at jeg vil overtale folk til at tage naturmedicinen perikon. Slet ikke! Nej, det er for at sige, at det er vigtigt at finde det middel, der passer til den enkelte. Vi er forskellige, og depressioner er forskellige.

Perikon har den ulempe, at man står helt alene med behandlingen, for ingen læger vil hjælpe med naturmedicin. Og der er altså problemer med, at perikon griber ind i mange andre slags medicins virkning, hvilket kan være et alvorligt problem.

Til allersidst vil jeg sige, at der jo findes undersøgelser, der viser, at antidepressiv medicin ikke har den store virkning. For en person som mig, der gang på gang er blevet helbredt for alvorlige depressioner, lyder den slags undersøgelser som rent volapyk! Min overbevisning er, at der blandt de personer, der er med i undersøgelsen, er folk, hvis depressioner er af en sådan karakter, at de ikke burde være behandlet med medicin, og desuden nogle, der burde have fået en anden type medicin, f.eks. et middel, der også påvirker signalstoffet noradrenalin i stedet for et SSRI. Jeg ved jo af erfaring, at SSRI’er ikke har nogen positiv virkning på den form for depression, jeg er tilbøjelig til at få..

Nå ja, og så skal jeg jo også huske at sige, at det er vigtigt at gøre noget ved selve årsagerne til, at man får depressioner. Hvis man f.eks. har et arbejde, der belaster én for meget, så må man prøve at finde noget andet, der er mindre belastende.

Mange hilsner

Irsten

Nope, men var på antipsykotika i ni år - værste beslutning jeg nogensinde har truffet.

Medicinen har fucket mig voldsomt op psykisk - har en masse vrede, jeg slet ikke havde før, er meget minde samvittighedsfuld, m.m.

Var instinktivt imod medicin, men efter et selvmordsforsøg, hvor jeg blev indlagt gik jeg i mangel af bedre tilbud med til at tage medicin. Så tilbragte jeg ni år med det - uden at der blev gjort en skid for at hjælpe mig af med mine issues. Om noget blev de bare begravet under en masse fornægtelse.

Psykofarmakas formål er 1) at tjene penge til medicinalvirksomheder, læger og patientforeninger, der er i lommerne på dem, og 2) at passificere patienterne, så de er nemmere at opbevare.

Al forskning viser at medicinen udover div. bivirkninger som øget risiko for at falde død om, og hjerneskader, også ødelægger folks evne til at forelske sig (det lider jeg fx af). Hvis du ser på folks historik, så vil dem, der får medicin på sigt statistisk set klare sig dårligere mht. arbejde og kærlighed, end dem, der ikke gør.

Min opfordring er: Don't do it. Forlang hjælp der hjælper - lad dig ikke affeje med dope. Ellers kan du sgu lige så godt gå ned på din lokale og drikke sorgerne væk - hvad er forskellen?

Hej Sabi88.

Jeg har været på Sertralin i godt og vel 1½ års tid og har ikke bemærket noget ift vægten. Jeg har dog taget en smule på efter jeg har fået antipsykotisk medicin oveni. Men det er kun et par kilo.

Man skal huske at folk der er deprimeret ofte bliver dårligere til at få rørt sig. Og en af de bedste antidepressiva der findes er motion.

Så hvis du sørger for noget motion sammen med medicin kan jeg ikke tro at du kommer til at tage voldsomt på. Jeg skal selvfølgelig ikke gøre mig klog på det. Det er meget individuelt. Men med motion kommer man langt.